Trailer: Kevin Smith er tilbage med coming-of-age-komedien "The 4:30 Movie" – se første trailer

Kevin Smith rejser med sin nye film tilbage til sommeren 1986, hvor vi følger tre hormonfyldte 16-årige venner med en passion for film.

For 30 år siden fik Kevin Smith sit store gennembrud med debutfilmen "Clerks", og siden da er fulgt komedier som "Mallrats", "Chasing Amy", "Dogma", "Jay and Silent Bob Strike Back" og "Zack and Miri Make a Porno" – samt to efterfølgere til debut-hittet.

Nu er Kevin Smith tilbage med sit seneste projekt – coming-of-age-komedien "The 4:30 Movie", der foregår i sommeren 1986 og følger tre 16-årige venner, som bruger deres lørdage på at snige sig ind i den lokale biograf. Men da en af ​drengene inviterer sin drømmepige ind at se en R-rated film, bryder helvede løs...

Se også: Kevin Smith arbejder på "Jay and Silent Bob 3"

I hovedrollerne ses de relativt ukendte unge skuespillere Austin Zajur ("Scary Stories to Tell in the Dark"), Nicholas Cirillo, Reed Northrup og Siena Agudong.

Ikke overraskende har Smith også hevet en række af the usual suspects fra sine tidligere film ind, herunder Rosario Dawson, Jason Lee, Jason Mewes og Smiths datter, Harley Quinn Smith. Også altid geniale Ken Jeong – som Moovy TV netop har talt med – har fundet vej ind på rollelisten som den lokale biografs manager.

Tilbage i 2020 fik Moovy TV en længere "animeret" snak med Kevin Smith om hans liv og projekter – det interview kan ses her. Traileren til "The 4:30 Movie" kan ses herunder:

Kommentarer

Kevin Smith er tilbage med coming-of-age-komedien "The 4:30 Movie" – se første trailer

  • ★★★★★2

    Det er første gang i et stykke tid, at jeg virkelig har set frem til en Kevin Smith-film

    chandler7530-07-24 12:28

  • ★★★★★0

    Det har måske hjulpet at han har lagt hashen på hylden.

    Kruse30-07-24 16:21

  • ★★★★1

    Det er første gang i et stykke tid, at jeg virkelig har set frem til en Kevin Smith-film

    Helt enig, har skrevet præcis det samme flere andre steder. Jeg glæder mig meget til at se den!

    dyg30-07-24 20:11

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen