Ewan McGregor: Disney pønser på 2. sæson af “Obi-Wan Kenobi”-serien

"Star Wars"-veteranen er klar på at svinge lyssværdet endnu engang.

Hører man til de "Star Wars"-fans, der godt kunne lide Disney+-serien om jedi-ridderen Obi-Wan Kenobi, er der nu kommet et nyt håb.

Skuespilleren Ewan McGregor har nemlig i forbindelse med L.A. Comic-Con afsløret, at Disney og Lucasfilm udforsker ideer til en mulig sæson 2 af "Star Wars"-serien med titlen "Obi-Wan Kenobi".

LÆS OGSÅ: Guillermo del Toro var tæt på at instruere "Star Wars"-film om Jabba the Hutt

"Der er selvsagt nogle andre få historier imellem slutningen af ‘Obi-Wan Kenobi’-serien, og den tid, hvor Alec Guinness er Obi-Wan Kenobi", udtalte McGregor. 

Den garvede skuespiller gjorde i 2022 comeback i rollen som den ikoniske jedi-ridder i den dengang meget imødesete serie om Kenobis eventyr mellem de to første "Star Wars"-trilogier.

Ewan McGregor spillede den yngre udgave af Obi-Wan i George Lucas’ prequel-trilogi, som udkom i perioden 1999 til 2005. Det var dog Alec Guinness, der i første omgang portrætterede den aldrende jedi-ridder i den oprindelige "Star Wars"-trilogi, og dermed udødeliggjorde karakteren. 

LÆS OGSÅ: Ihærdig "Star Wars"-fan klipper "Obi-Wan Kenobi"-serien ned til spillefilmslængde

"Obi-Wan Kenobi"-serien blev mødt med en del skuffelse og kritik, selvom den genforenede McGregors Kenobi med Hayden Christensens Anakin Skywalker/Darth Vader. Serien blev blandt andet kritiseret for at være gumpetung, ulogisk og dårligt klippet. 

Af samme grund tøver Disney formentlig med at give sæson 2 grønt lys. Men alt håb er altså ifølge Ewan McGregor ikke ude, hvis man længes efter flere "Star Wars"-eventyr med Obi-Wan Kenobi…

Kommentarer

Ewan McGregor: Disney pønser på 2. sæson af “Obi-Wan Kenobi”-serien

  • ★★★★★★1

    Sæt Filoni og Favreau på opgaven, så bliver det godt!

    Wayne 9-10-24 12:08

  • 1

    Simpelthen blive ved med st fortælle de samme hisorier der foregår i den samme 20-30 årige tidsperiode. Ja overrasket bliver man jo ikke. Dog rimeligt trættende. Dog noget jeg havde hørt, måske bare rygter var med en Ny Tusken Raider Warlord, hvor Old Ben Obi-Wan Kenobi skulle beskytte Luke, det hele på Tatooine. Det burde have været sæson 1.

    Johnny42 9-10-24 12:21

  • 0

    Enig

    The Outsider 9-10-24 12:57

  • ★★★★0

    Hvis de absolut skal blive ved med at sovse rundt i Skywalker-periode, kunne de tage udgangspunkt i de tegneserier om Vader, der er blevet udgivet indenfor de seneste år. De giver et godt indblik i forholdet mellem Palpatine og Vader, den konstante magtkamp mellem de to og alt den drama som opstår pga. deres pikmåleri.

    NSF 9-10-24 12:54

  • 0

    Men det som vi virkelig vil have, og her tror jeg at jeg taler for alle Star Wars fans, er Sith/Jedi krigene, krigen mellem mandalorians og Old Republic, Darth Revan, Darth Bane og min favorit Sith, Exar Kun.

    Men alle disse kræver et stort budget og skal laves som film.

    Johnny42 9-10-24 13:22

  • ★★1

    Spar pengene og skab mere solide fundamenter for historier. Ved ikke at forny "The Acolyte" og forhåbentlig ikke at lave en sæson 2 af "Obi-Wan", så er der jo allerede sparet $400 millioner dollars som MINIMUM. 

    De penge kan bruges på gode historier fortalt kompetent og flot. 

    Ærgerligt, at Andor slutter med sæson 2, men der skal nok komme noget andet, hvor pengene kan bruges mere fornuftigt.

    The Paki Don 9-10-24 14:56

  • 0

    Ærgerligt, at Andor slutter med sæson 2

    Den nyhed havde jeg ikke hørt! Umidelbart indtryk var shit en skam men omvendt så må de tænkes de går ind til sæsonen velvidende at den skal afsluttes.... det kan måske være en fordel.... at der skæres ind til gerne fortællingen...

    Dominar Rygel XVI 9-10-24 17:14

  • ★★0

    Den nyhed havde jeg ikke hørt! Umidelbart indtryk var shit en skam men omvendt så må de tænkes de går ind til sæsonen velvidende at den skal afsluttes.... det kan måske være en fordel.... at der skæres ind til gerne fortællingen...

    Den originale ambition var at lave 5 sæsoner, men Diego Luna kunne ikke overskue at arbejde på Star Wars i så mange år, så aftalen blev 2 sæsoner, hvor de 12 afsnit i sæson 2 udgør 4 års historiefortælling fordelt på 3-afsnits buer.

    Ærgerligt, fordi serien er så meget større end Diego Luna, men sådan er det.

    The Paki Don 9-10-24 20:07

  • 1

    de 12 afsnit i sæson 2 udgør 4 års historiefortælling fordelt på 3-afsnits buer.

    Okay, det må man sige, at der skæres in til kernefortællingen.

    Hvis de overordnet linjer for 5 sæsoner var lavet kan man godt frygte, det ikke kommer til at være særlig helstøbt hvis alt for mange fortællinger tages med.

    Det må være noget af en kreativ opgave.

    Dominar Rygel XVI 9-10-24 22:32

  • ★★★1

    Sæt Filoni og Favreau på opgaven, så bliver det godt!

    Ikke nødvendigvis, “Ahsoka” var meget undervældende efter min mening….

    Thomas Fenger10-10-24 16:43

  • ★★★★★★1

    Ikke nødvendigvis, “Ahsoka” var meget undervældende efter min mening….

    Den er ikke på helt på Mandalorian niveau, men jeg var generelt ganske tilfreds. Hvis man har set de animerede serier følger den tråden ganske fint og på IMDb har den fået en fair rating.

    Andor er bestemt bedre - men der er meget andet som er ringere.

    Wayne10-10-24 17:00

  • ★★★★★2

    Ikke nødvendigvis, “Ahsoka” var meget undervældende efter min mening….

    Jeg synes ligeledes at “Book of Boba Fett” og tredje sæson af “The Mandalorian” var skuffende og ret uinteressante. Filonis live-action indhold har efter min mening ikke været ret imponerende.

    Kruse10-10-24 17:34

    Mener ikke Filoni var med på Boba Fett serien, så den skal vel ikke hænge på ham?

    Men tredje sæson af The Mandalorian - enig!

    Wayne10-10-24 18:07

  • ★★★★★1

    Mener ikke Filoni var med på Boba Fett serien, så den skal vel ikke hænge på ham?

    Men tredje sæson af The Mandalorian - enig!

    Nej, jeg kan godt se nu, at det mere er Favreau’s show, da han er krediteret som showrunner og skaber. Filoni står kun som executive producer, og så har han skrevet og instrueret et enkelt afsnit.

    Kruse10-10-24 18:45

  • ★★★★★★0

    Nej, jeg kan godt se nu, at det mere er Favreau’s show, da han er krediteret som showrunner og skaber. Filoni står kun som executive producer, og så har han skrevet og instrueret et enkelt afsnit.

    Ja og det afsnit var jo reelt et Mandalorian afsnit - og i øvrigt det bedste i serien. ;-)

    Wayne10-10-24 19:52

  • ★★★1

    Men det som vi virkelig vil have, og her tror jeg at jeg taler for alle Star Wars fans, er Sith/Jedi krigene, krigen mellem mandalorians og Old Republic, Darth Revan, Darth Bane og min favorit Sith, Exar Kun.

    Men alle disse kræver et stort budget og skal laves som film.

    Det er jeg nu ikke så sikker på, at alle “Star Wars”-fans gerne vil have. Især ikke de yngre generationer. De vil hellere se Anakin, Ahsoka og til dels Obi-Wan. Darth Bane og Revan er slet ikke allemandseje som for 20-25 år siden. Mange yngre fans aner overhovedet ikke, hvem de er…

    Thomas Fenger13-10-24 07:17

  • ★★★0

    Nu har jeg fået lyst til pølser.

    Aranyhajú Nyárszépe13-10-24 12:39

  • ★★★★★★1

    Har man ikke altid lyst til en stor pølse??

    davenport13-10-24 13:08

  • ★★★★1

    Darth Bane og Revan er slet ikke allemandseje som for 20-25 år siden. Mange yngre fans aner overhovedet ikke, hvem de er…

    Mange ældre kender dem heller ikke. Jeg har kun hørt dem omtalt, men ved reelt ikke hvem de er. Og sådan vil det jo være for alle, som kun kender Star Wars gennem film og serier.

    S. Rico13-10-24 15:26

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen