Trailer: Første eventyrlige trailer til "Star Wars: Skeleton Crew" med Jude Law som Jedi

Det næste eventyr fra den berømte galakse kommer ved juletid.

Lucasfilm har længe haft en "Star Wars"-serie med titlen "Skeleton Crew" i støbeskeen, og nu har vi så omsider fået den første trailer.

Vi følger fire børn, der gør en mystisk opdagelse på deres hjemplanet for herefter at komme på afveje i galaksen. I bestræbelserne på at finde sikkert hjem støder flokken på alskens venner og fjender i et storslået eventyr, der overgår selv deres vildeste fantasi.

Handlingen finder sted efter "Jedi-ridderen vender tilbage" – i samme periode som "The Mandalorian" og "Ahsoka".

Se også: MOOVY TV: "THE MANDALORIAN"-INTERVIEW MED JON FAVREAU

På rollelisten finder vi bl.a. selveste Jude Law, der som det fremgår kommer vores venner til undsætning.

"Star Wars: Skeleton Crew" er allerede blevet sammenlignet med Richard Donner og Steven Spielbergs klassiske familiefilm "Goonierne", så vi befinder os altså i den lysere "Star Wars"-ende.

"Star Wars: Skeleton Crew" får premiere på Disney+ den 3. december. Du kan se den omtalte trailer herunder: 

Kommentarer

Første eventyrlige trailer til "Star Wars: Skeleton Crew" med Jude Law som Jedi

  • 0

    I og for sig ser det egentlig meget charmerende ud, men jeg må sige at jo mere Star Wars universet udvider sig med serier, jo mindre tiltalende bliver det. Det her virker som en af de idéer der ikke behøvede at foregå i Star Wars universet. 

    Sichlau10-08-24 12:33

  • ★★★★0

    Ja, serien ser da meget tiltalende ud, men er det så endnu en Jedi som Palpie og Vader har misset, oven i alle de andre?

    NSF10-08-24 14:24

  • ★★★★★★0

    Det er helt VILDT, hvor meget plottet minder om "Star Trek: Prodigy". Men ja, ser hygsomt ud! 

    The Insider10-08-24 14:40

  • 0

    Star Wars meets ST Prodigy, Ghost Busters: Afterlife, and The Goonies.


    Dominar Rygel XVI10-08-24 21:48

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen