Endnu en stort anlagt sci-fic. Endnu et økonomisk flop for Villeneuve!
Første kig på Timothée Chalamet i "Dune"
Denis Villeneuves filmatisering af den episke sci-fi-roman er én af årets mest ventede film.
Vi har nu fået det allerførste glimt af Timothée Chalamet i rollen som den unge hertugsøn Paul Atreides på hjemplaneten Caladan, og det kan ses herunder.
Billedet stammer fra Denis Villeneuves længe ventede filmatisering af Frank Herberts sagnomspundne sci-fi-roman "Dune", der efter planen får biografpremiere i december.
Historien fra "Dune" er notorisk kendt for at være noget nær umulig at filmatisere, så det skal blive overordentlig spændende at se, hvordan Villeneuve griber det omfattende materiale an for at undgå en regulær ørkenvandring.