I øvrigt er det interessant, at mange ofte fremhæver Hattie McDaniels Oscar-sejr som den første sorte skuespiller nogensinde som en uforbeholden blåstempling af “Borte med blæsten” og underkendelse af folks kritik af den - uden samtidig at nævne, at McDaniel ikke måtte sidde sammen med sine hvide kollegaer i salen, men måtte sidde gemt væk bagerst i lokalet, fordi Oscar-showet havde en striks “ingen sorte tilladt”-policy, som også sikrede, at INGEN af filmens andre sorte skuespillere fik lov til at troppe op, og at McDaniels ydermere måtte bo på et separat hotel, fordi sorte ikke måtte overnatte samme sted som hvide (dokumentation: www.snopes.com/fact-check/hattie-mcdaniel-oscars-seat/). Ja, faktisk var det tanken, at hun skulle holdes helt væk, indtil filmens producer, David Selznick, tog kontakt til stedet og forlangte, at hun måtte deltage. Hun måtte ikke engang være med til FILMENS PREMIERE!
Det ved de fleste næppe. Jeg betragter mig selv som en relativt stor filmnørd og fandt først ud af det for nylig. Så ja - selvfølgelig er det en god idé at supplere en ældre film med dybt problematisk indhold med lidt historisk kontekst, mens man lader filmen forblive tilgængelig og uberørt.
“Kan folk ikke bare tænke selv?” - i så fald kan vi vel snildt sløjfe historieundervisning i skolen, fordi vi må antage, at alle opsøger forhistoriens knudepunkter på egen hånd på smartphonen og udforsker den i tilstrækkelig grad? Og som Bruno og Kruse så fornemt har illustreret: hvad skader det?
Utroligt at jeg skal skydes en "en uforbeholden blåstempling" af 'Borte med Blæsten' i skoene, bare fordi jeg nævnte at der trods alt er visse nuancer der er værd at tage i betragtning.
Præcist HVOR er det lige jeg gør mig til fortaler for "en uforbeholden blåstempling" af filmen? Jeg har ikke sagt, at alt var super-duper okay i forbindelse med den her film og dens sejrsgang ved Oscar-uddelingen. Nej, jeg har udelukkende talt om, at der var nogle nuancer. At Hattie McDaniels, en sort skuespillerinde, fik en Oscar, var vel positivt i forhold til at anerkende, at der på den tid også var talenter blandt de sorte - og ikke kun blandt de hvide, var det ikke?
For mange år siden (på det gamle Filmz) brokkede jeg mig selv over filmen og sammenlignede Hattie McDaniels karakter i filmen med husholdersken fra de mange Tom og Jerry-film. Jeg gav udtryk for, at det var en racistisk, stereotyp skildring af en sort person. Men andre filmfans (som idag er at finde her på Moovy) gjorde mig opmærksom på, at Hattie McDaniels - ved nærmere eftersyn - spiller en selvstændig og stærk kvinde, der får det bedste ud af sin situation og bevarer sin værdighed. Og man kan jo logisk spørge, om Hattie McDaniels og andre sorte skuespillere på den tid var racister og interesseret i at fremstille deres egen race som mindreværdig? Nej, vel? ... Men lod de sig så bruge af hvide filmfolk, der havde racefordomme? Både ja og nej. Der var helt klart racister i Hollywood dengang, men med til historien hører også de ting, folk som Clark Gable, David Selznick og Fay Bainter sagde og gjorde for at forsvare deres sorte kollegaers rettigheder.
Jeg har ikke brug for at filmklassikere behandles som cigaretpakker og påklistres advarsler. Jeg ved godt, at rygning er noget skidt, og at "Gone with the Wind" er mere eventyr end virkelighed. Og jeg er næppe alene. Jeg tror ikke på, at mange unge idag vil falde for en gammeldags, melodramatisk fortælling som "Gone with the Wind", og jeg tror endnu mindre på, at nutidens brugere af streamingtjenester vil bruge en 80 år gammel film som moralsk guide!