Jeg må være en af de få her på sitet, der rent faktisk virkeligt godt kunne lide Hancock. Om jeg vil se en 2er er jeg dog ikke så sikker på.
Charlize Theron er klar på at lave "Hancock 2"
Peter Bergs superheltekomedie "Hancock" blev et kæmpe hit tilbage i 2008.
I "Hancock" spillede Will Smith titelrollen: en fordrukken, rapkæftet superhelt, som ofte gør mere skade end gavn, når han går i clinch med USA's slyngler. Men da han en dag redder PR-manden Ray (Jason Bateman), får Ray mod på at hjælpe med at udbedre Hancocks dårlige image.
Ud over Smith og Bateman medvirkede Charlize Theron i filmen i rollen som Rays hustru, Mary, som har en fortid med Hancock. Og i et nyt interview om Netflix-filmen "The Old Guard" fortæller Theron, at hun i den grad er klar på at lave en toer:
"Du ved... engang talte vi om at lave en toer. Det var ikke så længe efter, at den første film udkom, og vi har ikke diskuteret det meget de seneste år. Vi kan være superhelte med rollatorer, du ved. Og jeg er klar. Jeg ville sige ja på sekundet, hvis jeg blev tilbudt at lave toeren."
"Hancock" fik i sin tid relativt dårlige anmeldelser, men den indtjente 630 mio. dollars på verdensplan. Derfor er det ikke usandsynligt, at vi en dag faktisk får en "Hancock 2".
Theron tropper snart op i en anden actionfilm med superhelte: "The Old Guard", der udkommer på Netflix den 10. juli. Du kan se traileren her. Og herunder kan du genopfriske traileren til den første "Hancock" med bl.a. Theron foran kameraet: