Glimrende 1. sæson. Kan varmt anbefales. Den var på sit bedste, når den fokuserede på sin hovedperson og udforskede hans motivation og udfordringer. Desværre overtog uinteressante bipersoner meget fokus, og sæson 2 var en ret underlig cocktail. Det er dog synd at en tredje sæson ikke kommer og får den tilbage på rette spor.
David Fincher: "Mindhunter" får næppe en 3. sæson
Serien var for krævende og havde for få seere.
For fans af seriemorder-serien "Mindhunter" er der nu dårligt nyt. I et længere interview med Vulture i forbindelse med sin seneste film, "Mank" (hvis trailer kan ses her), fortæller den populære instruktør David Fincher, at løbet nok er kørt for en potentiel sæson 3.
Fincher fortæller, at det først og fremmest var en krævende proces at lave sæson 2, og at han efterfølgende ikke var sikker på, at han var i stand til at lave en ny sæson.
Læs også: Paul Schrader om David Fincher: Der er forskel på perfektionist og idiot
Derudover var serien ifølge Fincher helt generelt for dyr at producere i forhold til antallet af seere.
Netflix-serien følger to FBI-agenters bestræbelser i 70'erne og 80'erne på at klarlægge, hvad der får nogle af USA's mest berømte og berygtede seriemordere til at gøre, som de gør.
Her på Moovy kom serien sidste år på en flot 4. plads over årtiets 10 bedste serier i 2010'erne. Hele listen kan ses her.