Den første var sgu en tam omgang. Og endnu et eksempel på, at man skal huske på at film ikke behøver at være tæt på to timer lang.
"The Meg 2": Kæmpehajen vender tilbage - og sætter tænderne i instruktør
Den forhistoriske megalodon-haj gør sig snart atter klar til at snacke på surfere og andet godtfolk.
I The Meg" fra 2018 spillede Jason Statham en dybhavsdykker, der under en redningsaktion står ansigt til ansigt med en megalodon-haj. Hajen har overlevet millioner af år i dybet og er nu på vej til overfladen for at sprede skræk og rædsel. Her på Moovy fik filmen blot 2 stjerner – både i biografanmeldelsen og i 4K UHD-anmeldelsen.
På trods af, at de fleste kritikere var enige om, at der ikke var meget bid i "The Meg", klarede hajfilmen med en omsætning på over 500 mio. dollars sig alligevel så godt, at en 2'er nu er blevet søsat – og nu er filmens instruktør fundet.
Se også: Fem van(d)vittige hajfilm
Det bliver britiske Ben Wheatley, der skal få hajfilmen sikkert i land. Wheatley slog igennem med en række skæve indie-film som "Kill List" og "A Field in England", men Hollywood har på det seneste fået øjnene op for instruktøren, der lige nu er aktuel med den romantisk thriller "Rebecca" på Netflix og også er tilknyttet den kommende "Tomb Raider 2".
Mens "The Meg" muligvis ikke vil gå over i historien som en af de bedste hajfilm nogensinde, forholder det sig anderledes med en anden hajfilm - hvilket du kan læse meget mere om i dennne artikel: Syv grunde til, at "Dødens gab" stadig holder i dag.