Springer lige over - det ender jo med at vi har set hele filmen, inden premieren :-)
Trailer: Se åbningsscenen fra "Wonder Woman 1984"!
Det eksklusive klip viser en ung Diana i aktion på amazonernes ø.
I anledning af filmens verdenspremiere har Warner Bros. nu sluppet åbningsscenen løs til den imødesete superheltefortsættelse "Wonder Woman 1984", som ligesom sin forgænger har Gal Gadot i den altoverskyggende hovedrolle.
I efterfølgeren til "Wonder Woman" befinder heltinden sig i de kulørte 1980'ere, der også præges af den kolde krig.
Læs også: "Wonder Woman 1984" udskydes til januar i Danmark
Rollelisten til det farvestrålende eventyr udfyldes udover Gadot af stjerner som Chris Pine, Kristen Wiig, Pedro Pascal, Robin Wright og danske Connie Nielsen.
Amerikanske Patty Jenkins er igen at finde bag kameraet, og "Wonder Woman 1984" står til at få dansk biografpremiere 14. januar.
Du kan se åbningsscenen til filmen, der bl.a. viser en ung Wonder Woman i aktion på amazonernes ø Themyscira, lige her: