Kan godt lide både Grillo og Carnahan. Jeg er frisk!
Trailer: Frank Grillo dør igen og igen i tidsloop-actionbraget "Boss Level"
Mel Gibson og Naomi Watts medvirker også i den hæsblæsende og humørfyldte actionfilm.
"Tidsloop-filmen" oplever en mindre renæssance i øjeblikket. Hvor nichegenrens hovedværk nok stadig er komedieklassikeren "En ny dag truer" (eller "Groundhog Day") med Bill Murray, så fik vi i 10'erne sci-fi-thrillerne "Edge of Tomorrow" og "Source Code", mens vi de seneste år har fået film som gyserkomedien "Happy Death Day" og den gæve romcom "Palm Springs".
Og nu kommer der snart et nyt skud på stammen: actionbraget "Boss Level", som instrueres af Joe Carnahan ("Smokin' Aces", "The A-Team"), der også har skrevet manuskriptet sammen med brødrene Chris og Eddie Borey.
Se også: Trailer: Nicolas Cage er oppe imod rumvæsner i science fiction-kampsportsfilmen "Jiu-Jitsu"
Det er vel at mærke Carnahans første spillefilm i syv år, hvor han i mellemtiden bl.a. droppede ud af højt profilerede projekter som "Uncharted" og "Bad Boys for Life".
I "Boss Level" spiller Frank Grillo ("Donnybrook", "Captain America: Civil War") en ekssoldat, som tvinges til at gennemleve den samme dag igen og igen, som altid ender med, at han bliver myrdet af en eller anden blodtørstig lejemorder.
Den blodige og overgearede actionfilm har i øvrigt Mel Gibson, Naomi Watts, Michelle Yeoh og Annabelle Wallis på rollelisten.
"Boss Level" udkommer ikke i biograferne som planlagt på grund af pandemien, men den udkommer på den amerikanske streamingtjeneste Hulu den 5. marts. Det vides endnu ikke, hvor eller hvornår danskere kan få adgang til filmen. Tjek traileren her: