Trailer: Dødssyg t-rex tager kampen op mod kæmpehvepse i "Ebola Rex Versus Murder Hornets"
Så kan "Godzilla vs. Kong" godt pakke sammen...
Hele filmhistorien har ledt op til dette øjeblik. To giganter fra deres film tørner sammen i et brag af en actionfest.
Og nej, vi taler ikke om "Godzilla vs. Kong". Det store slag skal stå mellem den ebolaramte kæmpeøgle fra "Ebola Rex" og dræberhvepsene fra "Angry Asian Murder Hornets", og det kommer helt sikkert ikke til at gå stille af.
Less er tydeligvis ikke more for folkene bag mesterværket. Kampen mellem kæmpeøglen og kæmpehvepsene finder i hvert fald sted midt under en zombie-pandemi, og for lige at toppe genialiteterne er der også smidt nogle firenados (læs: tornadoer bestående af ild) og nogle brændende edderkopper ned i pærevællingen.
Den uden tvivl mesterlige film får premiere på YouTube(!) 1. marts. Traileren kan ses her: