Anmeldelse: The Dig (Netflix)
Simon Stones arkæologdrama er en tematisk dyb udgravning, hvis rolige tempo går hånd i hånd med en subtil præstation fra en solid Ralph Fiennes.
Netflix har igen fået fingrene i et stjernespækket drama op til Oscar-sæsonen. Ralph Fiennes, Carey Mulligan og Lily James står på rollelisten, men dette biografiske drama om en ekstraordinær udgravning er måske ikke lige, hvad akademiet leder efter. Tonen er britisk, tempoet langsomt og temaerne store i Simon Stones "The Dig", men graves der blot lidt dybere, bliver sløret løftet for et spændende drama. Et drama, der tager sig tid til at kigge ned i jorden, ind i mennesker og op i himlen, når en gruppe arkæologer gør et kæmpe fund.
I det rolige Suffolk i England i 1938 ligger 2. verdenskrig og ulmer i den nære fremtid. Amatørarkæologen Basil Brown bliver ansat af landejeren Edith Pretty til at finde ud af, hvad der ligger begravet under højene på hendes ejendom. Da han gør en enestående opdagelse, bliver udgravningen overtaget af professionelle arkæologer, ledt af Charles Phillips, Stuart Piggott og hans kone Peggy Piggott. Spadestik efter spadestik udgraver de nye, vidunderlige fund, men den arkæologiske aktion blotlægger også begravede følelser, skjulte romancer og debatten om, hvem ejermanden er.
Der fokuseres først og fremmest på det overraskende spændende arkæologiske fund. Basil Brown er nemlig den diametrale modsætning til eventyrsarkæologen Indiana Jones. Den halvslidte, autodidakte mand fra Suffolk går metodisk til værks, og Simon Stone viser Browns op- og nedture med samme poetiske stil. Kameraet svæver rundt og viser det flotte landskab, som om fotografen Laurie Rose havde skævet en tand for meget til Emmanuel Lubezkis arbejde med Terrence Malick. Men det fungerer fornuftigt – mest af alt fordi skuespillet bliver leveret med en britisk tilbageholdenhed og således undgår det melodramatiske.
Simon Stones seneste drama er på en og samme tid utroligt jordnært og vældigt grandiost. De lavmælte, ekstremt rolige præstationer fra Ralph Fiennes og Carey Mulligan holder de svulmende følelser tilbage i størstedelen af filmen. Der mærkes hurtigt, at Basil Brown og Edith Pretty deler et bånd, som de desværre må lade forblive begravet. Når så Lily James træder ind i billedet som Peggy Piggott, skubbes Basil og Edith til side. Hun begynder nemlig at revurdere sit forhold til sin – af gode grunde – passionsløse mand, for hvor meget tid af sit dyrebare liv skal spildes på uægte kærlighed?
"The Dig" handler nemlig om tid og ikke på "Inception"-måden. Periodedramaet tager fat i fortidens storslåethed og fremtidens eftermæler. Vil Basil Brown blive husket for sit fund og få sin plads i verdenshistorien? Vil fundet i sig selv overleve bombardementet fra vor tids største krig? Er et øjebliks lykke for Peggy Piggott bedre end et liv med den kløgtige, men forkerte mand? Hun begynder en flirt med Edith Prettys soldaterbror, som er på vej i krig. Samtidig kigger filmen ned i jorden, men også op i himlen, hvor jagerflyene minder dem om, hvor flygtig tiden er. Der blev nævnt, at filmen undgik det melodramatiske, men med så luftige temaer bliver den britiske barriere banket ned, så sidste akt sprudler med en velkommen sentimentalitet.
Biografiske fortællinger omhandler oftest ansigter, som de fleste er bekendte med. Spændende er det så, når Simon Stone, Ralph Fiennes og Carey Mulligan sammen kaster lys på oversete historiske figurer. Med "The Dig" formår de at hylde de usete helte, sætte deres navne på fundet og ikke mindst skabe et vældigt solidt drama undervejs. Arkæologdramaet her indskrives nok ikke i filmverdenens Hall of Fame, men den er da et lille fund i sig selv.