Der mangler et i :)
Anmeldelse: Spirit 2 – En fri sjæl
Pynteglade tweens har aldrig haft det sjovere end i fjolle-fjantet ego-hestefest.
Det kan diskuteres, hvorvidt alle filmproduktioner er kalkulerede. Om det er konsekvent segmentering med cost-benefit-analyse af, hvad der trækker flest folk i biograferne. Jovist, romantikerne findes skam. Altså, heriblandt dem, der henrykt taler om højere kunstformer og rødvins-smækker overstadigt med tungen over nouvelle vague og himler med øjnene over remakes. Til trods for, at der altid har og vil være nybølger, og at genindspilninger har eksisteret siden filmmediets fødsel. Et godt råd: Tag dem i hånden og se sammen "Spirit 2 – En fri sjæl". Spørg bagefter, om rødvinen smager godt.
Engang i det Vilde Vesten følger vi 12-årige Lucky. Hun er forsøgt opdraget til at være en pæn ung dame med styr på etiketten, men som klodset drengepige er det alligevel lidt svært. Især da mor døde, og faderen i dyb sorg forlod sin datter, da Lucky var helt lille. På en slags genopdragelsesrejse til sin far i sovebyen Miradero, som den unge pige ikke har set siden, møder hun noget, der taler til hendes indre utæmmede hestepige-ånd: En flok vilde heste anført af den allersmukkeste hingst. Endda i Insta-venligt sandbrunt. Fra det øjeblik opstår et bånd mellem den heldige pige og den endnu mere heldige hest, der navngives Spirit. For så åndeligt er deres venskab på tværs af vilde heste, tweens og andre benævnelser. Men ak, ikke alle vil det godt for Lucky og Spirit. Onde Hendricks og hans håndlangere vil nemlig nappe det flotte kæledyr og dets firbenede venner. Heldigvis hedder vores heltinde ikke Lucky for ingenting, mens de nye bedste-veninder, Abigail og Pru, naturligvis kommer til undsætning.
"Spirit 2 – En fri sjæl" er selvfølgeligt hverken skabt til filmromantikerne eller mavesure anmeldere. Problemet er, at Luckys dannelsesrejse er så karikeret et Disney Princess-syretrip, at det muligvis er for meget af det gode til et dansk kernepublikum af 6-12-årige piger, der har lokket deres fortvivlede fædre ind i biffen på misforstået far-datter Jensens Bøfhus-hyggedag. Men hvem gider så at se den?
For det er til at tage fejl af filmens tema. Når Lucky tæmmer alfahannen Spirit, handler det i højere grad om på dannelsesrejsen at tæmme forholdet til sin far og fortid end noget så banalt som en fjantet Wendy-fortælling. Eller gør det? Selvom et dybere lag står og vrinsker én ind i ansigtet med flyvende råkost over det hele, går det ret hurtigt op for én, at "Spirit 2 – En fri sjæl" dybest set er eskapistisk tween-fantasi så surrealistisk, at det er bizart. Når Lucky skal redde Spirit med livet på spil, forvandles turen til et overgearet skumfidus over ilden-road trip med tøzerne. Eller når Lucky finder sin afdøde mors kjoler og ridestøvler, reduceres episoden til en ufrivillig parodi over pyntesyg tween på sin første shoppingtur i H&M. Forskellen på Luckys fortælling kontra "After", "Sex and the City" og "Fifty Shades"-filmene er fraværet af sex, men grundopskriften er den samme: At verden drejer rundt om pigen, som svælger i at være heltinden i sit eget mig-mig-mig-eventyr.
Heltefortællinger i Hollywood er et strukturelt fænomen, som drømmefabrikken er bygget op omkring. Og eventyret om Lucky og Spirit er ingen undtagelse. Publikummet er der selvfølgeligt, og måske målgruppen kan genkende sig selv i persongalleriet. Alligevel er der et eller andet ved "Spirit 2 – En fri sjæl", der giver en harsk bismag. "Frost"-æstetikken omsat i seje, polerede og forkælede hestepiger, udfordringerne på landevejen, som aldrig rigtigt bliver faretruende, og valideringen af, at Luckys øretæveindbydende smæk med døren-opførsel er så absurd konstrueret og cringe, at troværdigheden væltes af sadlen. Om det rammer rent ind hos unge piger, kan man ærligt talt have sine tvivl om.
"Spirit 2 – En fri sjæl" har med garanti sit publikum, og måske de allermindste piger vil finde animationsfilmen særligt god. Svært er det at forestille sig andre finde nogen som helst begejstring i den tåbelige farvelade af pjat og pjak, som DreamWorks' seneste bud på en far-datter-dag vitterligt er.