Et halvt lamt menneske….
Trailer: Naturen spiller Noomi Rapace et pus i ny gyser fra A24
Halvt menneske, halvt lam. Helt igennem creepy!
Distributionsselskabet A24 har med film som "Midsommar", "Hereditary" og "The VVitch" givet os nogle af de mest interessante horrorfilm i nyere tid. Selskabet står også bag den nye film "Lamb", der fik snigpremiere under dette års Cannes-filmfestival, og som vi netop har fået første trailer til.
"Lamb" følger Maria (Noomi Rapace) og Ingvar (Hilmir Snær Guðnason), et barnløst par på Island, der juleaften finder en halvt lam/halv-menneskebarnehybrid i deres stald. I begyndelsen fyldes noget af parrets tomrum af det nytilkomne barn, men efterhånden begynder tingene at gå skævt, i takt med at fårene forsøger at kræve barnet tilbage.
"Lamb" ligner ikke den typiske gyserfilm, men ikke desto mindre er uhyggen tæt og tydelig i filmens første trailer. Forventningerne er i hvert fald allerede høje med tanke på, hvad selskabet tidligere har givet os.
"Lamb" får amerikansk premiere til oktober. Traileren kan ses her: