Podcast: Spotlight: Logan (2017)

Moovy Podcast kaster sig over prestige-superheltefilm "Logan", der viser helt nye sider af Hugh Jackman i hovedrollen som Wolverine.

Superheltesommeren fortsætter på Moovy Podcast. I sidste uge kårede værterne deres yndlings-"X-Men"-film, mens de tog temperaturen på superheltegenren – både med et nostalgisk tilbageblik og moderne briller.

I denne uge kigger de nærmere på en af de helt særlige superheltefilm, når de varmer op til "Deadpool & Wolverine". Ugens episode dykker nemlig ned i den westerninspirerede "Logan", der byder på masser af blod og vold, som viste helt nye veje for mutantfilmene.

HØR OGSÅ: TOP 5: X-MEN

Hugh Jackman træder endnu en gang ind i rollen som jernnæven Wolverine, og i 2017 lignede det et endegyldigt farvel til den mutte superhelt. Men hvad er det, der gør skuespilleren så speciel som den traumatiserede mutant? 

På vanlig vis tager værterne, Joachim Jelle og Mikkel Abel, dig gennem filmens produktionshistorie, hvor der skal snakkes westerns og James Mangolds spraglede CV.

Filmens bedste citater – bl.a. når Wolverine beder en lille pige om at 'holde sin kæft' – bedste scener og andre kategorier skal selvfølgelig også kåres.

Vi lyttes ved!

Moovy Podcast kan høres, hvor du normalt lytter til dine podcasts, såsom iTunes, Podimo, Spotify, Anchor, Castbox, Pocket Casts m.m.

Hvis du bruger en anden afspiller, kan du abonnere via vores RSS-link.

Kommentarer

Spotlight: Logan (2017)

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen