Hvis jeg skal se filmen er det kun pga. Glados.
Trailer: Menneskeheden har brug for DIG i teaser-trailer til "Pacific Rim: Uprising"
Det er fire år siden, at menneskeheden ved hjælp af de enorme Jaeger-maskiner besejrede Kaiju-monstrene i action-fantasyfilmen "Pacific Rim", og nu er en fortsættelse på vej ledsaget af en teaser-trailer, der kan ses herunder.
Indtil videre er der ikke sluppet meget ud om filmens plot, men John Boyega ("Star Wars: The Force Awakens") spiller efter sigende Jake Pentecost, der er søn til Idris Elbas karakter fra originalen.
Teaseren til "Pacific Rim: Uprising" fungerer som en rekrutteringsfilm, hvor Jaeger-programmet søger nye frivillige i bestræbelserne på endnu en gang at sikre menneskehedens overlevelse. Dette ved, at de bedste af de bedste piloter bemægtiger sig Jaeger-robotterne i kampen for frihed mod en ny, skrækindjagende trussel.
Filmenes univers er oprindeligt skabt af "Pans labyrint"- og "Hellboy"-instruktøren Guillermo del Toro, og næste kapitel instrueres af Steven S. DeKnight med del Toro som producent.
"Pacific Rim: Uprising" får premiere til februar.