Jeg stemte på Fars Fede Juleferie, som min absolutte favorit. John Hughes har for mit vedkommende skabt en udødelig klassiker, som bare bliver ved med at holde år efter år med en række veltimede gags og en Chevy Chase i absolut verdensklasse qua en mesterlig komisk sans for hhv. at overspille og underspille på de helt rigtige tidspunkter.
Det øvrige cast er desuden fremragende, særligt Randy Quaids vulgære fætter Eddie, men også bedsteforældrene, samt den mavesure onkel Leo og den mega demente tante Bethany.
I sidste ende er det dog John Hughes fremragende, hyggelige og stemningsfulde manuskript, der gør filmen til langt mere end blot en fjollet komedie, fordi han hele tiden sørger for (mellem de til tider vildt overdrevne jokes) at bevare jordforbindelsen med en række scener og et setup der gør julekaoset genkendeligt for enhver uanset, om man er amerikaner eller ej, hvilket giver mulighed for en klukkende morsom selvransagelse hos alle der selv har oplevet samme kaos med familien. :)
Mine øvrige top favoritter er disse i tilfældig rækkefølge:
- Home Alone
- It's a Wonderful Life
- The Muppet Christmas Carol
- The Nightmare Before Christmas
- The Santa Clause