Kunne blive lige så sjovt som Crank, hvis traileren beskriver tempoet i filmen.
Trailer: Daniel Radcliffe udskifter tryllestavene med pistoler i vild "Guns Akimbo"-trailer
Sådan har du ikke set Harry Potter før!
Daniel Radcliffe har spillet en hel del "alternative" roller, siden han sidst spillede Harry Potter i 2011 – såsom da han spillede et talende, pruttende lig(!) i "Swiss Army Man" fra 2016.
Og i "Guns Akimbo" spiller den 30-årige englænder endnu en sær snegl: spiludvikleren Miles, som en dag vågner op med to pistoler boret ind i sine knogler.
Filmen foregår i en fremtid, hvor folk deltager i det ulovlige spil Skizm, som transmitteres live på internettet, og hvor alle deltagere kæmper med livet som indsats for at besejre hinanden og vinde spillet. Og efter at have trollet deltagerne, bliver Miles tvunget til selv at deltage.
"Guns Akimbo" er skrevet og instrueret af den relativt ukendte Jason Lei Howden, som tidligere har skabt visuelle effekter til film som "The Avengers" og "Abernes planet - Opgøret". Vi ved i øvrigt ikke, om filmen udkommer i de danske biografer.