Moovy Exclusive: "Den som dræber"-interview med seriens stjerner: Natalie Madueño og Simon Sears

Den danske spændingsserie er aktuel med sin 4. sæson, der byder på brutale mord, bandekrig og besnærende billeder.

Populærkulturen bliver ved med at være en feteret yngleplads for seriemordere. Netop nu skaber 2. sæson af Netflix' "Monsters" store overskrifter verden over med sin grumme genfortælling af et ægte dobbeltdrab, "Longlegs", "MaXXXine" og "Speak No Evil" har for nylig udløst sitrende nerver i landets biografsale, og to "Dexter"-spin-offs er på trapperne – for slet ikke at tale om det endeløse ocean af ældre film og serier om seriemordere, der for længst har givet os myrekryb og mareridt. Og herhjemme har vi også bidraget til den gyselige genre med bl.a. de internationalt anerkendte serier "Broen", "Kastanjemanden" og "Den som dræber", hvor den sidstnævnte føljeton netop har lanceret sin 4. sæson på Prime Video.

I "Den som dræber" har seriemordereksperten (eller rettere sagt: profileren) Louise Bergstein, der spilles af Natalie Madueño, hjulpet politiet med at opklare kidnapninger, bestialske drab og andre uhyggelige ugerninger siden seriens start i 2019. De tre første sæsoner af "Den som dræber" var relativt enkeltstående fortællinger med Bergstein som nærmest det eneste gennemgående element. Hver sæson havde sin egen mordgåde, som sendte Bergstein til gerningsstedet, hvor hun så samarbejdede med et nyt hold af brave politifolk i den pågældende by.

Det forholder sig dog anderledes med seriens dugfriske 4. årgang, der i flere henseender bygger direkte videre på sæson 3 – bl.a. ved at blive hængende i Storkøbenhavn og dykke endnu mere ned i relationen (og den blomstrende kærlighed) mellem Bergstein og efterforskningslederen Frederik Havgaard (Simon Sears). Og det klæder den velproducerede og spændingsfyldte serie at slå rødder og således give mere plads til interessant karakterudvikling og -samspil.

Sæson 4 giver også seriens succesfulde og slidstærke opskrift et velkomment friskt krydderi ved at bevare mystikken om, hvem dræberen er. I seriens forrige sæsoner blev morderens identitet afsløret tidligt for seeren, men i sæson 4 får publikum lov til at granske ledetråde og gisne side om side med Bergstein og Havgaard. Og ligesom i sæson 3 har Maduenõ og Sears en virkelig god kemi, så det giver god mening, at det retskafne makkerpar er blevet genforenet.

Både Madueño og Sears er Robert-nominerede stortalenter, som uden slinger i valsen valser helt ind under huden på deres respektive roller. De giver os en duo, man vitterligt hepper på, mens de optrevler sandheden om et gådefuldt drab på et ungt bandemedlem. Et drab, som bliver startskuddet til en hel stribe misgerninger, der slynger Bergstein og Havgaard både ned i og hinsides den danske underverden. Og vi har talt med de to skuespillere om at fortsætte, hvor sæson 3 slap, om at lave ualmindeligt spændende research og om at, ja, undgå at støde ind i møbler, mens man går...

Det, som er særligt interessant ved sæson 4, er, at der er et meget klart bindeled mellem dén og sæson 3. I sine tre første sæsoner var serien snarere en "antologiserie" med separate universer og persongallerier, men nu bliver der bygget oven på det, vi har set før. Det må have været rigtig fedt for dig, Natalie, at prøve for første gang at videreudvikle nogle relationer og ikke skulle "starte fra bunden af" som på de andre sæsoner?

Natalie Madueño: Ja, det er noget andet at kunne bygge videre på noget og tage noget med sig... Selvfølgelig tager man altid noget med sig, når man laver en ny sæson, men det er noget andet, når det er helt 'direkte'. Som du siger: Man kan tage karakterernes relationer med videre og fortsætte med at lægge på i stedet for at starte forfra hver gang. Det giver noget helt andet.

Simon, havde I allerede talt om, at Frederik ville vende tilbage i den næste sæson, og at du ville få lov til at arbejde med rollen igen?

Simon Sears: Helt ærligt, jeg kan faktisk ikke huske det. Men det tror jeg ikke! Jeg tror bare, at jeg plagede, og jeg plagede, og jeg plagede om at få lov til at være med igen. (griner) Ej, jeg var rigtig glad for, at jeg fik lov til det. Jeg håbede på, at det kunne udvikle sig til det, men jeg kendte jo også historikken fra de forrige sæsoner. Men det lykkedes! Så skulle jeg arbejde et år mere med Natalie... (begge skuespillere sukker herligt sarkastisk og griner)

Natalie Madueño: Det er jeg ked af!

Simon Sears: Nej, det var rigtig hyggeligt, så det var dejligt.

Og jeg ved godt, det her er en ægte interview-kliché, og noget I sikkert er blevet spurgt om tit... Men serien er gennemgående alvorlig, dramatisk og dyster, men man kan fornemme, at I deler humor. Og det må vel næsten være livsnødvendigt på en serie som den her, der har så mange dystre momenter og scener, at man kan hygge og åbne en "humoristisk ventil" på settet?

Simon Sears: Helt sikkert. Det er rigtig rart at kunne joke. Det er Natalie også rigtig god til. Det er rart lige at kunne trække på smilebåndene en gang imellem.

Natalie Madueño: Det ville altså være et halvt år i helvede, hvis man skulle gå og være trist i hele optageperioden!

Simon Sears: Det ville fandme være tungt.

Man skulle være "rigtig method" for at agere sammenbidt efterforsker hele tiden.

Simon: Ej, det skulle jeg bare have insisteret på! Bare sådan... 'Du skal ikke tale til mig lige nu, Natalie.' (griner)

Når man læser manuskripterne til en serie som denne, der handler om forbrydelser, hvor sandheden afsløres undervejs... Er I så typerne, der tænker: "Okay, shit, jeg er simpelthen nødt til at læse manus til episode 8 nu. Jeg vil vide, hvordan det her slutter. Jeg vil vide, hvem der er morderen, og hvordan det hele hænger sammen", eller kan I bedre lide at læse det gradvist og kun vide, hvad karaktererne ved? Kan I undlade at spoile jer selv?

Natalie Madueño: Man er til et møde først, hvor man ligesom får hele plotlinjen at vide. Der er jo en del møder, før man læser manus. Det er meget, meget få produktioner, hvor man ikke... Det var 'Forbrydelsen', hvor de fik ét manus ad gangen. Hvor de ikke vidste det før allersidst. Ingen vidste det – bortset fra nogle få. Og så får vi fire manusser ad gangen, tror jeg. Så præcis hvad der sker, og hvordan det ender... det kan godt være, vi ikke kender vejen derhen, men vi ved godt, hvor vi skal hen. Så det er ikke så nervepirrende for os. Men jeg tror, det kunne være meget sjovt! Jeg gad godt prøve det...

Simon Sears: Ja!

Natalie Madueño: Jeg tænker, der er noget nærvær i det der med... 'Det er kun det her, og det er hér.' Det kunne sgu være meget sjovt at prøve egentlig.

Og Natalie, du har jo haft Louise Bergstein inde under huden nu i fem år...

Natalie Madueño: Ja, vi optog jo faktisk den første sæson i 2018, så det er faktisk seks år efterhånden.

Og hvor er Louise nu i forhold til, hvor du tænkte, hun ville ende, da du startede på rejsen med hende for seks år siden?

Natalie Madueño: Jamen altså... der er jo noget sindssygt sjovt i at følge hende, og jeg har jo ikke vidst, hvad for en rejse hun skulle ud på fra starten af – ikke engang fra sæson til sæson egentlig. Så man kan jo sige, at hun har udviklet sig rigtig meget i og med, at hun har fundet Frederik. De får en meget dybere relation nu, og hun starter ud med at have meget svært ved nære relationer i det hele taget og ender rent faktisk med at give sig hen til det. Så der har jo været en udvikling i hende, som har gået... langsomt. Men på det personlige plan er der jo sket noget. Og der er jo bare noget sjovt i at sige: 'Hvad er det nye, vi skal lære om hende i den her sæson?' Og det er jo forskelligt fra sæson til sæson, hvad der er hendes udfordringer. Hvad er det, vi skal se nogle sprækker ind til i den her sæson?

Simon, du spillede selvfølgelig også en politimand i 'Shorta'. Og jeg synes, det er interessant, at begge karakterer er retskafne, lovlydige politibetjente. Men din karakter i 'Shorta' er mere en idealistisk semi-nybegynder, hvor Frederik er lidt mere hærdet. Lidt mere erfaren.

Simon Sears: Ja.

Og jeg tænker, det må være sjovt at spille to så forskellige karakterer inden for lidt den samme verden?

Simon Sears: Ja, absolut. Jens fra 'Shorta' var måske lidt mere påvirkelig. Han stod måske i virkeligheden et sted, hvor han ikke rigtig vidste, hvad han skulle vælge. Om han skulle gå med i politiet og den måde, de agerer på, eller om han skulle følge sin egen intuition. Hvorimod Frederik har et helt klart sæt værdier, som han følger, og dem rokker han sgu ikke ved. Der er ingen dikkedarer dér, så der kan man sige, at Frederik måske lige 15 år ældre oppe i skallen. Men ja, det er sjovt at spille forskellige dele af spektret i forhold til, hvor karaktererne befinder sig. Det er altid spændende.

Se også: Moovy TV: Interview med duoen bag det danske actionbrag "Shorta"

Og det her er I stensikkert også blevet spurgt om tit, men eftersom I spiller karakterer, der fordyber sig i research – det er det, arbejdet går ud på – så er det jo oplagt at spørge, om I lavede noget særlig research om politiarbejde, profilers og så videre?

Simon Sears: Nej, det gjorde jeg ikke. (kort pause – før alle griner)

Natalie Madueño: Han siger bare det, der står i manuskriptet, og så går han hjem igen. Det er også en måde at gøre det på.

Simon Sears: Netop. Der er et manus. Der er nogen, der siger til mig, hvad jeg skal sige. Som Peter Gantzler siger: 'Man skal bare lære, hvad man skal sige, og så skal man undgå at gå ind i møblerne.' That's it. Men nej, jeg har selvfølgelig lært en masse om politiets tilgang via 'Shorta', og det hjalp mig jo meget. Men jeg skal jo ikke gå lige så faktuelt til værks som Natalie, kan man sige. Hun skal nørde det lidt mere. Det er lidt sværere at vide, hvad en profiler laver end en efterforsker. Det er lidt mere simpelt. Og så fandt jeg en masse inspiration i Denzel Washington, som jeg fucking elsker, og andre politifilm. Det handler om at mærke, om det taler ind i det univers, man skal være i. 'Training Day' var sådan en film for mig.

Natalie Madueño: Jeg har snakket med en profileringsekspert. Altså, man bruger profilering på mange forskellige måder. Og så har jeg læst enormt meget om hele teorien bag. Hvis man har set 'Mindhunter'... Den handler jo om, hvordan det med profilering startede, og hvordan man prøvede at sige: 'Kan det her overhovedet lade sig gøre? At profilere? Hvordan kan vi vurdere noget ud fra adfærd?' Og man bruger det i dag. På en lidt anden måde, end man gjorde dengang, hvor det var mere sort/hvidt, hvor man nu har opdaget, at man ikke kan sætte folk i kasse præcis på samme måde, som man i starten tænkte, man kunne. Men jeg har læst enormt meget teori om det fra FBI også. Det er ret spændende, og det er jo det der med at sidde og nørde noget totalt og finde det interessante i det. Arv og miljø... hvordan påvirker det adfærd? Jeg synes, det er sindssygt spændende.

Jeg var for nylig i Go'morgen Danmark for at tale om 'Miami Vice' i forbindelse med dens 40-års fødselsdag, og her talte vi også om ikoniske tv-duoer, og jeg synes jo også, at I er et mægtigt krimi-makkerpar! Men har I selv nogen favoritter på den front?

Simon Sears: 1. sæson af 'True Detective'.

Natalie Madueño: Øv! Det skulle jeg til at sige.

Simon Sears: Sorry. Jeg var hurtigere! Så må du komme på noget andet.

Natalie Madueño: Men det var jo det, jeg ville sige.

Simon Sears: Jamen... nu sagde jeg det.

Natalie Madueño: Okay! 'Frækkere end politiet tillader'.

Simon Sears: Uh, ja. Det er rigtigt. Det er rigtigt.

Og den er der pudsigt nok også lige kommet en 4'er af!

---

Hele 4. sæson af "Den som dræber" kan ses nu på Amazons streamingtjeneste, Prime Video. Læs mere her.