Ditte & Louise filmatiserer dansk bestseller for Netflix

Det danske komikerpar kaster sig over Tine Høegs "Sult".

Netflix fortsætter med at investere i Norden. En af dem er den danske spillefilm "Sult", der instrueres og skrives af Ditte Hansen og Louise Mieritz, også kendt som komikerparret Ditte & Louise. 

Tidligere har de spillet titelrollerne i tv-serien og komedien "Ditte & Louise". 

LÆS OGSÅ: "PIGEN MED NÅLEN": SE DET FØRSTE STEMNINGSFULDE KLIP FRA DEN DANSKE GULDPALMEN-KANDIDAT

I "Sult" følges den succesfulde forfatter Mias, der møder sit livs kærlighed i den charmerende singlefar, Emil. Men deres lykke udfordres, da det viser sig, at de ikke kan blive gravide sammen og derfor må starte i fertilitetsbehandling. Kan kærligheden holde, når kunstige hormoner og skemalagt sex presser deres forhold – og forstand – til det yderste?

Blandt de andre medvirkende er Rosalinde Mynster, Joachim Fjelstrup, Mille Lehfeldt, Sara Fanta Traore, Magnus Haugaard, Magnus Millang og Sargun Oshana. 

"Sult" er baseret på Tine Høegs bestseller af samme navn fra 2022, produceres af Miso Film og forventes at få premiere på Netflix i 2025. 

Kommentarer

Ditte & Louise filmatiserer dansk bestseller for Netflix

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen