Jeg kan næsten ikke være i mig selv. Fuuuuuuuuck, jeg glæder mig.
Endnu flere billeder frigivet fra "Dune" med bl.a. Josh Brolin, Javier Bardem og Jason Momoa i aktion
"Dune" tegner sig allerede til at blive en af årtusindets allerstørste sci-fi-film.
Forleden fik vi omsider vores første kig på Denis Villeneuves kommende filmatisering af Frank Herberts "Dune" – den bedst sælgende science fiction-roman nogensinde.
David Lynch filmatiserede bogen tilbage i 1984, men hans "Dune" blev et økonomisk flop, som blev revset af de fleste kritikere.
Denne gang er Denis Villeneuve ("Arrival", "Prisoners", "Sicario", "Blade Runner 2049") i instruktørstolen, og foran kameraet finder vi en perlerække af kæmpe skuespillere:
Timothée Chalame, Rebecca Ferguson, Zendaya, Josh Brolin, Javier Bardem, Oscar Isaac, Stellan Skarsgård, Charlotte Rampling, Dave Bautista, Jason Momoa og mange, mange flere...
Og i en helt ny række billeder, som Vanity Fair har fået fingre i, får vi omsider et kig på flere af stjernerne i Villeneuves kommende storfilm.
Se alle de nye "Dune"-billeder her
"Dune" foregår i en fjern fremtid og fortæller historien om Paul Atreides, hvis familie accepterer kontrol over ørkenplaneten Arrakis – bedre kendt som Dune. Her finder man et helt særligt krydderi, der gør det muligt at rejse gennem galaksen, og derfor kommer Atreitis-familien hurtigt under angreb.
Efter at Paul og hans familie bliver forrådt, udforsker historien temaer som politik, religion og menneskets forhold til naturen, da Paul gør oprør for at genoprette sin families kontrol over Arrakis.
"Dune" lander i biograferne i slutningen af december.