Bella Thorne, er det ikke hende semi-pornotøsen der har været i medierne de sidste par dage, om at hun laver lidt "voksenunderholdning" på den side hvor hende den danske tosse Fie Laursen også smider nøgenbilleder?
Trailer: Satanisk komik udspiller sig på ny i "The Babysitter: Killer Queen"
En efterfølger til "The Babysitter" fra 2017 er lige på trapperne, og sataniske blodudgydelser er endnu en gang i centrum.
I 2017 var "Terminator: Salvation"-instruktøren McG aktuel med Netflix-gyserkomedien "The Babysitter", og nu er instruktøren klar med en bloddryppende efterfølger, der igen har unge, blod og satanistiske ofringer på menuen.
I den første film måtte den unge dreng Cole overleve en nat med sin babysitter og hendes venner, der viste sig at være med i en satanisk kult. "The Babysitter: Killer Queen" udspiller sig to år senere, hvor Cole nu er begyndt i high school, der giver nok udfordringer. Uheldigvis for Cole spøger sataniske dæmoner fra fortiden også, og de er ude efter hævn.
"Ready or Not"-stjernen Samara Weaving, der spillede babysitteren Bee i den første film, vender ikke tilbage, men derudover kan resten af det originale cast opleves på ny. Af unge skuespillere kan blandt andet Bella Thorne, Judah Lewis, Robbie Amell, Emily Alyn Lind ("Doctor Sleep") og Hanae Mae Lee findes på rollelisten.
"The Babysitter: Killer Queen" lander på Netflix 10. september, og du kan se traileren herunder: