Synes ærligt den så lettere plat ud og smider de lige mere eller mindre samtlige mord ind i traileren?
Trailer: Michael Myers spreder skræk og rædsel i blodig trailer til "Halloween Kills"
Traileren afslører blandt andet, hvordan den maskerede morder Michael Myers overlevede infernoet i "Halloween".
Så er der landet en spritny trailer til horror-filmen "Halloween Kills", der er en direkte fortsættelse til David Gordon Greens succesfulde "Halloween" fra 2018.
I "Halloween Kills" vender Jamie Lee Curtis, Judy Greer og Andi Matichak tilbage i hovedrollerne som tre generationer af den hårdt prøvede Strode-familie, der på ny må må forsøge at overleve mødet med den morderiske Michael Myers.
Læs også: "Halloween"-instruktør på tale til "Eksorcisten"-reboot
Som det fremgår af traileren herunder, undslap Myers infernoet i "Halloween", og den notoriske galning er ikke sen til at genoptage sine bestialske myrderier på uskyldige mennesker i efterfølgeren, som Jamie Lee Curtis allerede har udråbt til værende "et mesterværk".
"Halloween Kills" spreder skræk og rædsel i de danske biografer fra den 14. oktober.