Martin Brygmann fjernet fra "Grusomme mig 4" efter sexismedokumentar

Den kendte entertainer fra bl.a. "Far til fire"-franchisen er blevet lagt på is i en stor del af mediebranchen.

Det er ikke længe siden, at DR-dokumentaren "Sexisme i musikbranchen" blev vist på tv og fik en række konsekvenser for en af seriens omdrejningspunkter, Martin Brygmann, som af en række kvinder blev beskyldt for grænseoverskridende, seksuel adfærd.

Flere medier har i kølvandet droppet samarbejdet med entertaineren, og nu har DR-dokumentaren også fået konsekvenser for Brygmanns stemmerolle i animationsfilmen "Grusomme mig 4", der får biografpremiere i denne uge. Det skriver Ekko.

SE OGSÅ: "Far til fire" – som Marvel-film!

Martin Brygmann har i de tidligere film i serien lagt stemme til opfinderen Dr. Nefario, og han nåede da angiveligt også at indspille rollen til 4'eren, men filmdistributøren UIP har i sidste øjeblik valgt at skrotte hans stemme og i stedet indspille scenerne med Dr. Nefario på ny med stemmeskuespilleren Sonny Lahey.

UIP bekræfter over for Ekko, at det ikke har været Brygmanns beslutning at fjerne hans stemme.

Kommentarer

Martin Brygmann fjernet fra "Grusomme mig 4" efter sexismedokumentar

  • ★★★★★★4

    Som jeg skrev, var jeg ikke helt sikker på, artiklen om voldtægt kunne overføres.

    Men jeg synes stadig, det er mangel på forståelse, når man siger, at kvinder bare kan sige fra. Det er at betragte verden med en mands øjne og baggrund.

    Guldager 6-07-24 11:10

  • ★★★★4

    Kønsrollerne er kultur, ikke natur og yngre følger generelt set ikke de samme mønstre som Gen X og op. De er opmærksomme på sådan noget som samtykke. Kvinder tager initiativ og venter ikke på at mænd gør det, og følger ikke nødvendigvis "spillets" regler.

    Men altså, hvis man er i tvivl i en potentiel datingsituation, så er det altså ikke sværere end at tale sammen.


    Vi kan jo en få en situation, hvor mænd ikke tør lægge an på kvinder.

    Så må mænd der ikke forstår kommunikation og samtykke jo lade være med det.

    NSF 6-07-24 12:11

  • ★★★0

    Kønsrollerne er kultur, ikke natur og yngre følger generelt set ikke de samme mønstre som Gen X og op. De er opmærksomme på sådan noget som samtykke. Kvinder tager initiativ og venter ikke på at mænd gør det, og følger ikke nødvendigvis "spillets" regler.

    Men altså, hvis man er i tvivl i en potentiel datingsituation, så er det altså ikke sværere end at tale sammen.

    Så må mænd der ikke forstår kommunikation og samtykke jo lade være med det.

    Det tvivler jeg på. Så længe det kun er kvinderne der føder børnene, så kan kønnene ikke ligestilles og jeg tvivler på der kommer noget godt ud af at forsøge på det.

    Men det er en tung diskussion at gå i gang med. Jeg vil hellere ud og nyde min weekend. Derfor trækker jeg mig fra debatten her. 

    Aranyhajú Nyárszépe 6-07-24 13:27

  • ★★★★4

    Det er fint, jeg forstår heller ikke dit indlæg.

    NSF 6-07-24 13:37

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen