Som jeg skrev andre steder, er der også en animeret udgave på vej, som vist kommer enten i år eller til næste år, så jeg undres lidt over WB's tilgang til Watchmen.
Der er jo vitterligt ikke ret meget originalmateriale at arbejde med, udover hvad vi allerede har set i Snyders udgave, især hvis man har set Extended Edition eller den Extended Edition, hvor Tales of the Black Freighter er klippet ind i.
Jo, der findes Before Watchmen, som er et par håndfulde historier om bl.a. Minutemen og lidt baggrundshistorie til de centrale figurer i Watchmen, men de historier var ikke ligefrem en hardcore succes blandt læserne.
Den eneste måde det måske kan give mening på, er hvis man vil inkludere Watchmen i DCEU, som man gør p.t. i tegneserieuniverset, ellers er det bare tre forskellige udgaver, baseret på de samme 12 numre af en tegneserie og altsammen på under 10 år.