Fuuuuuuuuuuuck det ser godt ud. Den ligner en respektfyldt filmatisering af bogen, som heldigvis ikke bare var en endimensional, fjollet beretning om skabelsen af "The Room", men også en dybfølt, gribende beretning om venskabet mellem Sestero og Wiseau, kampen for at bryde igennem i Hollywood og modet til at forfølge ens drømme (uanset hvor misguided de måtte være!).
Trailer: Første lange trailer til "The Disaster Artist" - filmen om skabelsen af "The Room"
Den 1. december udkommer "The Disaster Artist" i de amerikanske biografer – James Francos autentiske komediedrama om skabelsen af Tommy Wiseaus notorisk elendige kultfilm: "The Room".
Og filmselskabet A24 har netop udgivet en ny trailer til filmen, hvori brødrene James og Dave Franco spiller hhv. Wiseau og Greg Sestero.
Sestero, der spillede en af hovedrollerne i "The Room", skrev den kritikerroste bog om filmens tilblivelse, som "The Disaster Artist" er baseret på. Du kan se Moovy TV's interview med Sestero her.
Franco har hovedrollen som Wiseau og har også instrueret filmen – lidt ligesom Wiseau både instruerede og spillede hovedrollen i "The Room". Manuskriptet til "The Disaster Artist" er forfattet af makkerparret Scott Neustadter og Michael H. Weber ("500 Days of Summer").
Foran kameraet finder vi også stjerner som Seth Rogen, Sharon Stone, Bryan Cranston, Melanie Griffith, Zac Efron, Josh Hutcherson, Jacki Weaver samt filminstruktørerne Judd Apatow og J.J. Abrams.
"The Disaster Artist" har endnu ikke fået fastlagt en dansk premieredato.