Jeg har bestemt ikke personligt haft nogle kontroverser med den kære hr. Juul Carlsen - jeg synes bare (og det var det jeg forsøgte at illustrere med referencen), at han tidligere har leveret miskalkulerede svadaer på samme måde, som hans udtalelser i denne ombæring er lidt (i MIN optik i hvert fald - jeg vedkender gerne, at det her alt sammen er meget subjektivt og følelsesdrevet for alle parter) uheldige, mildest talt, og at han kan se problemer, der ikke eksiterer OG omvendt.
Ok, fair nok. Jeg synes blot at kunne huske fra tidligere, heriblandt “The Dark Tower” debatten, at du havde givet udtryk for ikke at være den store fan af Per Juhl Carlsen, og så tænkte jeg på, at der jo godt kunne have været nogle yderligere konfrontationer jer imellem måske, at du ligefrem havde været oppe og skændes med ham og derfor ikke var særlig vild med ham. Men jeg vil da så også lige indskyde, at selv om jeg følger Per Juhl Carlsen i Filmland og i Filmselskabet og jeg for det meste synes, at han er ganske fornuftig at høre på, har der da bestemt også være tilfælde, hvor jeg har været lodret uenig med ham.
Carlsen tager på INTET tidspunkt i dén artikel stilling til anklagernes validitet - altså ud over at betvivle dem. Intet "man kan jo aldrig vide". Intet "det kunne jo godt være, når man taget anklagernes massive mængde og alvorlighed i betragtning og samtidig ser, at manden ikke benægter anklagerne og samtidig går i behandling, at der måske er lidt hold i det." Han går direkte fra yndlingsrollerne til den gabestok, han fornemmer.
Denne gang ligner det, at 'medierne lugter blod', siger han.
Han har allerede taget stilling. Han føler, der er tale om en koldblodig gabestok. Hvis han i det mindste havde været mere tvetydig, som du trods alt er, NightHawk, havde jeg haft større respekt.
Nu er det efterhånden lidt svært at overskue, hvornår hvilke ting kom frem i hvilken rækkefølge og på hvilke tidspunkter mængden af anklager var så stor, at korthuset for alvor begynde at vakle under Kevin Spacey. Men hvis jeg skal forsvare Per Juhl Carlsen lidt her, så bliver han jo ikke spurgt ind til, hvad han mener om Anthony Rapp og hans anklage (hvilket vi da sagtens kan blive enige om, at han alligevel burde have taget med i kontekst) men kun om hans holdning til Kevin Spacey.
Derudover tror jeg, at den udtalelse som han på daværende tidspunkt kom med udelukkende var baseret på den ene anklage af Anthony Rapp, hvor alle de efterfølgende anklager endnu ikke var dukket frem og derfor heller ikke blev taget med i kontekst i hans vurdering. Og så har vi igen den med at han ikke benægter (og dermed er skyldig) men samtidig har han jo heller ikke officielt været ude og give en fuld tilståelse, der kunne fjerne enhver tvivl. Og kom hans udmelding om behandling ikke også på et senere tidspunkt end Per Juhl Carlsens udtalelse. I så fald kan man jo ikke klantre Per Juhl Carlsen for ikke at tage alle disse faktorer med i spil.
Ja på det tidspunkt hvor det kun var Anthony Rapp sagen (og muligvis de anklager fra Tony Montana) konkluderer han dette, hvilket jeg synes er helt fair. Det er da klart, at da anklagerne fra settet på “House of Cards” dukker op oven i hatten, plus historien om broderen der fortæller om et massivt misbrug fra deres far, kombineret med Spaceys udmelding om at han vil gå i behandling, ja herefter er jeg da også af den holdning, at der efterhånden ikke længere kan være nogen tvivl tilbage om hvorvidt, at Spacey er skyldig eller ej. Og jeg vil da formode, at den konklusion er Per Juhl Carlsen også kommet frem til senere hen.
- Samtidig er det trist, at en mand som Kevin Spacey aldrig får en chance for at rense sig selv. I princippet kan du eller en anden jo sige, at Clint Eastwood ragede på dig, da du interviewede ham, og så kører toget. Og det er umuligt at stoppe.
SELVFØLGELIG får han da mulighed for at rense sig selv! Han kan forholde sig til anklagerne. "Aldrig"? En klokkeklart skyldig psykopat som Bill Cosby fik en rettergang og blev tilmed frikendt pga. en uenig jury. Og så synes jeg, det er usmageligt at inddrage et hypotetisk, fuldstændig fiktivt scenarie med Eastwood - det understreger med det samme igen, at han antyder, Spacey-sagen er fiktiv. Og så finder jeg det i øvrigt usmageligt, at han insinuerer, at det er såre simpelt bare at fyre en anklage af sted, som om det på ingen måde kræver mod eller viljestyrke at stå frem som offer.
Her er det min opfattelse, at Carlsen mere taler om folkedomstolen og her har han da ret i, at ligegyldigt hvordan Spacey evt. forklarer sig eller i visse af anklagerne måske endda vil påstå at de er blæst helt ud af propositioner, ja så er der næppe særlig mange, der vil lade tvivlen komme ham til gode. Fordi hvis han kan forsøge at forgribe sig på en 14 årig, ja så må alle de andre anklager jo også være 100 % korrekt beskrevet. Eller modsat hvis han har gået rundt i Hollywood og på settet til “House of Cards” som en anden liderligt manipulerende grosserer Pikkerup og i flæng gramset på folk, ja så har han helt sikkert også forsøgt at forgribe sig på en 14 årig. Dermed vil han for evigt være dømt, ligegyldigt hvad han selv har at sige om de forskellige anklager.
Igen hvis vi forholder os til, at det kun var den ene påstand eller nogle få, så er Clint Eastwood eksemplet da ingenlunde et absurd postulat. Hvis vi sådan rent hypotetisk tager den nuværende stemning/revulotion in mente, så kunne en medarbejder som eksempelvis hele livet var blevet behandlet som en pose lort da snildt udnytte #metoo bevægelsen (især hvis man kan være totalt anonym) til at få svinet en anden person til, især en kendis fra Hollywood. Nu hvor vi har haft Weinstein sagen og Brett Rattner sagen plus, at Kevin Spacey sagen også synes at være afklaret, så ville det da være oplagt for folk der så hører om en ny kendis der var blevet beskyldt for overgreb, at det som den største selvfølge, de øvrige sager in mente, ville være oplagt at de også var nogle perverse svin, selvom de på ingen måde behøver at være det.
Jeg havde heller ikke følt, at det var for fedt, hvis der udkom en artikel om Cosbys bedøvelse og voldtægt af flere kvinder over flere årtier, hvor Per Juul Carlsen lagde ud med at sige: "Jeg synes, han var hylende skæg i The Cosby Show. Jeg kan godt love dig for, at jeg klaskede mig selv på låret utallige gange, og at mine lattermuskler i dén grad fik en på sinkadusen. I øvrigt... det skal jo først lige bevises det her. Vi har kun en masse kvinders udtalelser. Ingen af dem huskede at tænde for en diktafon eller et kamera, før de mistede bevidstheden. Jeg kunne sige det samme om Eastwood, og så ruller snebolden, du ved."
Det kan jeg så heller ikke forestille mig, at han ville gøre, da bevisbyrden i Cosby sagen som jeg husker det var ret overbevisende.
Og hvis nogen siger "Jamen, Johan! Du kan jo slet ikke sammenligne disse sager! Cosbys er meget mere alvorlig", vil jeg gerne høre et argument for, hvorfor validiteten af anklager i så høj grad afhænger af deres specifikke natur.
Der er da en forskel i måden vi opfatter sager som disse på, når vi i Bill Cosbys eller Weinstein/Rattner tilfælde snakker decideret voldtægt som endda ved undersøgelser og DNA spor kan bevises. Men i Spaceys tilfælde er der tale om, at han i fuldskab forsøger noget og falder i søvn eller at han har gramset på folk på en naturligvis dybt ubehagelig og grænseoverskridende måde. Sidstnævnte ting er bare nærmest umuligt at bevise med mindre, at der eksisterer billeder, video-overvågning, sex-tapes, lydoptagelser eller at der decideret har været vidner tilstede, som har overværet overgrebene.
Der bliver konstant talt om, at alle de her anklager skal bevises fuldkommen uomtvisteligt. Og selvfølgelig er beviser jo hjørnestenen i enhver efterforskning og rettergang. Men SELVFØLGELIG kan mange af disse anklager ikke bevises på den konventionelle CSI-facon. Men når du har et enstemmigt kor af denne størrelsesorden... og nej, NightHawk, jeg har ingen personlig relation til nogle af ofrene og har ikke noget indgående kendskab til dem, men du kan være stensikker på, at seriøse medier som Variety og The Hollywood Reporter, der har rapporteret om disse sager, ville have optrevlet noget i rekordfart, hvis der var noget... så du har en masse folk, der TØR stå frem... du har en masse folk, der ANONYMT står frem... du har en bror, der kalder Kevin for et "monster" og siger han er enormt løgnerisk og manipulerende... du har en anklaget, der ikke benægter (og jeg skal lige sige, at jeg sagtens kan købe Spaceys forklaring om, at han ikke husker "Rapp-aftenen" pga. fuldskab og i det mindste beundrer ham for alligevel på sin vis at undskylde, selvom undskyldningen er sindssygt forfejlet) og samtidig vælger at gå i behandling. Skulle han bare gå i behandling som et PR-stunt? Kollegaerne vil have hævn, fordi han er et røvhul; Rapp vil have hævn, fordi hans karriere ikke er lige så fed som Spaceys; Spaceys bror vil have hævn, fordi han er sur over, at faderen mest tæskede ham... det er en sammensværgelse, som selv ikke Oliver Stone ville kunne udtænke.
Jeg er slet ikke på nuværende tidspunkt uenig i, hvad du skriver her. Efter alle de øvrige ting kom frem, er det da klart, at jeg har ændret mit syn på anklagerne og Spaceys ageren, og som jeg også skrev tidligere og i den anden tråd jeg linkede til, vil du kunne se, at jeg allerede her siger, at jeg er enig med Bruno i, at der tegner sig et mønster og at når så mange står frem samtidig, ja så plejer der at være noget om snakken, samt at jeg i øvrigt hælder mest til at Anthony Rapps anklage er sand. Så vi er faktisk ikke længere særligt uenige om andet end nogle principielle holdninger om bevisførelse, og selv her tror jeg faktisk ikke, at vi ligger særlig langt fra hinanden.
Ligesom med Cosby-sagen og ligesom med BBC-stjernen Jimmy Saville, som havde misbrugt 500 børn (og er der en magisk grænse for, hvornår vi kan sige, at der NU er nok anklager til, at manden MÅ være skyldig?)...
Nej, der er ikke nogen magisk grænse, kun tyngden at bevisførelse i den enkelte anklage og den mente jeg ikke var stærk nok til at starte med, da det kun var Anthony Rapps historie vi kendte til.
...og døde som en helt og fik en storladen begravelse, længe før at alle de misbrugte turde stå frem, så må der komme et punkt, hvor mængden og alvoren af anklager (kombineret med de anklagedes validitet og troværdighed) simpelthen spiller en rolle.
Jeg er helt enig, men det skal stadig være i kombination med god gammeldags bevisførelse for at enhver tvivl om dette og hint kan blive fjernet. Det tælle jo i allerhøjeste grad også kun til offerets egen fordel ved en evt. retssag.
To veninder lavede en rystende dokumentar om tre søskende, som er voksne nu og alle blev misbrugt seksuelt af deres far som små. Hvordan skal de kunne bevise det? Deres traumer, der havde derevet flere af dem til selvmordens rand, kan jo ikke høstes fra hukommelsen med sci-fi-teknologi. Kan du nævne én lignende sag for mig af lignende proportioner, hvor så mange anklagende stod frem, og det hele viste sig at være løgn og latin?
Det kan jeg faktisk ikke lige umiddelbart komme i tanke om. Men som jeg også skrev før, så er jeg enig i at mængden af anklager nu, kombineret med alt andet, efterhånden tegner en ret entydig konklusion på hele denne for alle involverede sørgelige affære.
Nej, hævnmotivet er ikke en decideret UMULIG faktor. Det er heller ikke umuligt, at Gud eksisterer. Det er ikke umuligt, at Kim Wall døde af kulilteforgiftning og Peter Madsen så tænkte "åh nej, de tror sikkert, jeg dræbte hende, hvis jeg tog hende op til overfladen nu! Må hellere skære hende i småstykker og smide hende ned på havets bund, så hun aldrig bliver fundet!" Men tror jeg på det? Nej, ikke en døjt.
Ahh altså, at bevise guds eksistens og så spekulere over om Peter Madsen er uskyldig er vist lige og stramme den mht. sammenligning af eksemplerne jeg nævner indenfor den konkrete sag og anklager om overgreb i det hele taget. Her mener jeg på ingen måde, at de scenarier som jeg tidligere har nævnt ved at lyve eller blæse tingene ud af propositioner er umuligt. Mht. Peter Madsen, som er noget jeg kan forholde mig til (modsat at bevise guds eksistens) er beviserne jo så åbenlyse og klokkeklare, at der er ingen tvivl om, at han har slået hende ihjel, parteret liget og forsøgt at sænke det ned på havets bund.
Fund af blod og hår i ubåden fra Kim Wall, det faktum at de var de eneste to ombord, obduktionen af liget der viste at lungerne var punkteret med henblik på at få det til at synke, saven der var brugt til parteringen samt jernstængerne til sænkning af liget stammede begge fra Peter Madsens værksted, fundet af hovedet der viste at hun ikke var blevet dræbt af en jernlåge. Så her er der jo ikke noget at komme efter. Men når det så er sagt, tror jeg da at vi alle til at starte med (og som det også var tilfældet med Kevin Spaceys anklage om pædofili) ikke kunne forestille os, at de frygtelige ting var sket og at han blot havde sat hende af et sted. Men efterhånden som beviserne væltede ind og var uomtvistelige, ja der er det da klart, at alle der evt tidligere var i tvivl om hvad der var sket selvfølgelig måtte revurderer deres umiddelbare indtryk.
Og nu ved jeg godt, at det alt sammen måske nok klinger lidt hysterisk, og at nogle måske vil tænke "han sidestiller Spacey-sagen med episoder og traumer, der er langt mere ubehagelige eller har ingen relevans", men jeg gør det igen for at demonstrere det problematiske ved i en sådan grad at affeje et så stort kor af anklagere og smoking guns, der samtidig bakkes op af ry og statistikker. Og når folk hævder at ville se sandheden an først, hælder de 70-80% mere til Spacey alligevel.
Jeg affejer intet men har hele tiden forholdt mig i forhold til hvordan situationen udviklede sig og så har jeg holdt de forskellige anklager op imod hinanden, set på om der var fællestræk og så naturligvis kædet det sammen med nye oplysninger så som Spaceys broders beretning om grov misbrug i hjemmet osv., hvilket alt sammen peger i en retning nemlig, at Spacey er skyldig i anklagerne.
Når jeg i starten hældte mere til at Spacey var uskyldig, var det til at starte med af den simple årsag, at jeg aldrig har hørt om disse anklager før. Jeg har godt hørt rygter om at Spacey skulle være meget frembrusende i sin retorik også når han har datet både mænd og kvinder. Men at gå derfra og så til deciderede vulgære overgreb og så det værste af det hele et overgreb på en mindreårig, ja det havde jeg simpelthen ikke fantasi til at forestille mig skulle være rigtigt.
Havde de mon gjort det samme, hvis Spacey havde anklaget en fyr som Rapp, som de intet kendte til? Undskyld, det er et hypotetisk scenarie, som vi ikke skal spilde tid på, men jeg kan ikke undsige mig tanken.
Om folk ville forholde sig anderledes, hvis det var Spacey der var offeret og Rapp den anklagede aner jeg ikke, så det ved jeg faktisk ikke hvad jeg skal svare på. Nogle ville måske, men jeg ville højst sandsynligt forholde mig på samme måde som jeg gør nu, nemlig at se tiden an og afvente mængden af beviser.
Og når nu vi alligevel har travlt med at stille spørgsmålstegn ved 10-15 menneskers (and counting) troværdighed, tænker jeg ikke, det er et stretch at stille spørgsmål ved ÉN sølle mands motiver og pointere, at en lynende intelligent herre som Spacey da udmærket godt er klar over, at hvis han forgriber sig på en 14-årig dreng til en privat fest, på en fremmed mand på et afsides toilet eller i en bil på vej til et filmset (osv. osv.), så er det ord mod ord, og ingen årvågen politibejtent eller rullende kamera er der til at indfange øjeblikket.
Dette har du fuldstændig ret i, så det vil jeg ikke anfægte. Dog mht. overgrebene på settet til “House of Cards”, som ifølge det jeg har læst skulle have stået på i et godt stykke tid, kunne Spacey jo ret beset ikke vide om den person han stak hånden ned i bukserne på havde placeret et kamera i bilen for at have konkrete uomtvistelige beviser. Men det har måske mere at gøre med, at Spacey har troet han var urørlig og derfor ikke skænkede det en tanke.
Og så må jeg slutteligt - og måske vigtigst af alt - indskyde, at jeg ikke har den MINDSTE følelse af, at de folk, der forsvarer Spacey (om det så er med mådeholden og sober retorik eller afsrækkende aggressivitet, og begge dele er blevet set i dette forum), på nogen måde "ser let på" (altså, ud over at nogle selvfølgelig mener, at de her Spacey-overgreb er ren hysteri, og at jeg derfor godt kan gå ud og efterabe anklagerne, uden at det bør udløse mærkbare følger) eller blåstempler de handlinger eller de endnu være gerninger, som jeg også er kommet ind på i ovenstående. NightHawk, du er en lynende intelligent, velovervejet herre, som jeg har haft masser af fede debatter med her og andetsteds. Masser af respekt og beundring herfra til dig, og jeg er sgu ked af at høre, at du fornemmer, jeg anfægter din anstændighed, og det har på ingen måde været min intention. Men jeg kan altså bare ikke sige mig fra - som det (ofte ALT for) følelsesladede menneske jeg nu engang er - at blive trist til mode og desillusioneret over det modsvar, som Spacey-sagen har affødt. Vi er nu engang forskellige, og det er helt i orden, og jeg kan godt se, at jeg i min vredesrus har været lidt for fandenivoldsk og voldsom i min retorik. Men jeg må gentage, at jeg efterlades med en virkelig dårlig smag i munden af det her efterspil.
Det er jeg glad for at høre og tak for de pæne ord. :) Jeg har det på fuldstændig samme måde med dig og synes du er en super venlig, intelligent og sympatisk fyr, hvis altid velskrevne og velargumenterede indlæg er interessant og detaljeret læsning. :)
Jeg gik heller ikke ud fra, at du mente det så hårdt som det umiddelbart lød og tænker også, at det har noget at gøre med, at vi er følelsesmæssigt meget engageret især, når vi diskutere så ubehagelige emner som disse, eller da jeg f. eks. skrev nogle indlæg i forbindelse med noget om Anders Breivik, hvor jeg hurtigt kom op i det røde felt. Så no hard feelings herfra. :)
Og skulle vi så efterhånden ikke give hele den her sørgelige sag en pause. Hvis jeg skal være helt ærlig, har jeg ikke super meget lyst til at blive ved med at diskutere de her overgreb, for det er ærlig talt temmelig deprimerende at skulle forholde sig til.