YouGov-undersøgelse: Disney+ er den mest populære streamingtjeneste af alle
Tilgengæld er Netflix den mest brugervenlige.
På trods af at Disney+ først gik i luften i november, er den ifølge en undersøgelse fra YouGov og Variety Intelligence Platform allerede den mest populære blandt alle streamingtjenesterne.
På spørgsmålet om, hvor tilfreds man er med tjenesterne på en skala fra 0-5, svarer 76 %, at de giver Disney+ enten 4 eller 5. For de andre streamingtjenester gør det samme sig gældende for 74 % for Netflix, 66 % for Amazon, 64 % for Hulu og 48 % for Apple TV+. Undersøgelsen har ikke spurgt ind til HBO.
Også på spørgsmålet om, hvor længer det tager at finde det, man vil se, kommer Disney+ først over målstregen med 67 %, der gav 4 eller 5, efterfulgt af Netflix (58 %), Hulu (53 %) Amazon Prime Video (50 %) og Apple TV+ (40 %).
Netflix vinder på brugervenlighed
Tilgengæld er Netflix vurderet til at være den mest brugervenlige platform med 85 %, der giver 4 eller 5. Disney+ indtager andenpladsen med 77 %, og i bunder ligger Apple TV+ med kun 53 %.
Det går også fortsat godt med downloads af Disney+ appen. Ifølge investors.com er appen siden debuten blevet downloadet næsten 41 mio. gange på App Store og Google Play og har genereret indtægter for næsten 100 mio. dollars.
Det forventes, at vi herhjemme kan nyde herlighederne fra Disney+ senere på året.