Synes jeg kan huske at da Disney købte Star Wars, der havde de en plan om 6 film - de tre i Skywalker sagaen - og 3 uafhængige film. Vi har fået de 5 af dem - har de droppet den sidste?
May the 4th be with you: Stor "Star Wars"-online-event på vej
Fans af den berømte saga kan snart få deres "Star Wars"-fix digitalt på årets store "Star Wars"-dag.
Folkene bag fan-arrangementerne New York Comic-Con og Star Wars Celebration sørger nu for, at alverdens fans kan fejre "Star Wars"-mytologien på behørig vis i næste uge. De har nemlig stablet en stor online-begivenhed på benene: "May the 4th be with you" og "Revenge of the 5th", som løber over to dage og finder sted på tværs af de sociale medier, der er associeret med organisationen ReedPop.
Eventet finder naturligvis sted 4. og 5. maj og byder blandt andet på Q&A's med Ashley Eckstein og Vanessa Marshall, der lægger stemme til hhv. Ahsoka Tano og Hera Syndulla i animationsserierne "The Clone Wars" og "Star Wars Rebels".
Derudover kan man deltage i live-tweets under online-visninger af "Star Wars"-klassikere som "Star Wars: Episode IV - A New Hope", "Star Wars: Episode V - The Empire Strikes Back" og "Star Wars: Episode VI - Return of the Jedi", mens der også bliver mulighed for at deltage i diverse trivia-quizzer, konkurrencer og meget mere. Det fulde program kan ses her.
4. maj har længe været en slags officiel "Star Wars"-dag, og der er altså masser af guf på vej til de mange fans, der ikke kan få nok af rum-eventyrene i en fjern, fjern galakse...