Gad jeg godt eje faktisk:) Det jo cheesy fun hvis man spørger mig.
Overdådigt "Friday the 13th"-bokssæt på vej til Blu-ray
Udgivelsen ligner et must for fans af den hockeymaskeklædte slashermorder Jason Voorhees.
Rygterne har floreret, og nu er det officielt: Det amerikanske distributionsselskab Scream Factory udgiver senere på året et bokssæt indeholdende samtlige film i "Friday the 13th"-filmserien. Det bekræfter selskabet på sin Facebook-side.
Udgivelsen sker i samarbejde med Paramount og New Line Cinema, som tilsammen sidder på rettighederne til alle 12 film – hvilket altså dækker over denne samling:
- "Friday the 13th" (1980)
- "Friday the 13th Part 2" (1981)
- "Friday the 13th Part 3" (1982)
- "Friday the 13th: The Final Chapter" (1984)
- "Friday the 13th: A New Beginning" (1985)
- "Friday the 13th Part VI: Jason Lives" (1986)
- "Friday the 13th Part VII: The New Blood" (1988)
- "Friday the 13th Part VIII: Jason Takes Manhattan" (1989)
- "Jason Goes to Hell: The Final Friday" (1993)
- "Jason X" (2001)
- "Freddy vs. Jason" (2003)
- "Friday the 13th" (2009)
Selve sættet vil indeholde hele 16 discs, en booklet på 40 sider og samtidig byde på massevis af bonusmateriale. Derudover kommer de fire første film i rækken i spritnye transfers, mens "Friday the 13th Part 3" for første gang nogensinde udkommer på ægte Blu-ray 3D.
"Friday the 13th: The Complete Collection (Deluxe Edition)" er sat til at udkomme 13. oktober og kan forudbestilles på shoutfactory.com. Du kan tage et kig på herlighederne nedenfor.