Jeg troede, det ville blive CGI-dyr, men interessant, at de i stedet er de klassiske animerede. Jeg ved dog ikke helt, om det fungerer...
Trailer: Kat-astrofen lurer i traileren til live-action "Tom & Jerry"
Den brune mus og den blå kats vilde og evindelige kamp udfolder sig denne gang på et fashionabelt hotel i New York.
Som tidligere rapporteret får ikoniske Tom og Jerry deres helt egen film fra Warner Bros., der bliver en blanding af live-action og computeranimation. Nu er den første trailer omsider frigivet, og den kan ses herunder.
Handlingen er henlagt til det fineste hotel i New York City, hvor en bryllupsarrangør hyrer Tom til at fange Jerry, inden den stort anlagte fest til århundredets bryllup går i gang.
Som vanligt står den på klassiske Tom & Jerry-gags en masse, når Tom sætter jagten ind på den snarrådige mus. Men undervejs må de evige rivaler slå pjalterne sammen for at overmande en endnu større, fælles fjende...
Den ikoniske duo får selskab af rigtige skuespillere som Chloë Grace Moretz ("The Miseducation of Cameron Post") og Michael Peña ("Ant-Man and the Wasp"), mens Tim Story ("Fantastic Four") har instrueret løjerne.
"Tom & Jerry" får efter planen biografpremiere 5. marts næste år.