Med titelsang af Queen: I want to break free
Musical-udgave af "Farven lilla" er på vej
Steven Spielberg og Oprah Winfrey skal producere den nye filmudgave, der baserer sig på den prisvindende Broadway-musical fra 2005.
I 1985 instruerede Steven Spielberg "Farven lilla" med afsæt i Alice Walkers berømte roman. Filmen bød på mindeværdige præstationer fra stjerner som Danny Glover og Oprah Winfrey samt ikke mindst Whoopi Goldberg i en uforglemmelig præstation som hovedkarakteren Celia i det fascinerende coming-of-age-drama.
Nu er der så en helt ny udgave af filmen på vej – med sang og musik. Den nye version baserer sig nemlig på den Tony-vindende musical, som havde premiere tilbage i 2005.
Læs også: Whoopi Goldberg opfordrer Disney til at bygge Wakanda til ære for Chadwick Boseman
Instruktionen er denne gang lagt i hænderne på Blitz Bazawule ("The Burial of Kojo"), mens Spielberg og Winfrey er om bord som producenter.
Filmens cast er endnu ikke offentliggjort, men den nye musical-udgave af "Farven lilla" er sat til at få biografpremiere engang i 2023.