Pixars "Inderst inde 2" er nu den finansielt mest succesfulde animationsfilm nogensinde

De amerikanske animationskonger føler formentlig kun glæde i disse dage...

Så skete det, der har ligget i kortene de sidste par uger: Pixars seneste monsterhit, "Inderst inde 2", er nu den mest indbringende animationsfilm i historien.

Eventyret har her seks uger efter premieren indtjent svimlende 1,462 mia. dollars på verdensplan. Dermed går "Inderst inde 2" forbi Disneys "Frost 2", der "kun" har indbragt 1,451 mia. dollars.

Se også: Moovy TV: Interview med parret bag Disney-megahittet "Frost 2"!

"Inderst inde"- filmene handler om pigen Riley, som har vanskeligt ved at finde sig til rette i San Francisco efter at være flyttet dertil sammen med sine forældre. Og vi får et særligt indblik i Rileys følelsesliv, idet vi følger hendes "kernefølelser" i form af kulørte figurer som Glæde, Triste og Vrede inde i pigens hoved.

I 2'eren er Riley blevet teenager, og her præsenteres vi for endnu flere "kropsliggjorte" følelser, idet puberteten slipper nye følelser løs. Filmen kan stadig ses i et væld af danske biografer – bl.a. i FORMAT Biograf, der både fremviser en dansksproget og en engelsksproget version. Book billetter her.

Og mon ikke Pixar ovenpå studiets 28. spillefilms enorme succes pønser på at lave "Inderst inde 3"?

Kommentarer

Pixars "Inderst inde 2" er nu den finansielt mest succesfulde animationsfilm nogensinde

  • 2

    Faktisk er det ikke korrekt, da The Lion King (remaket fra 2019, som Disney insisterer på at kalde live action) stadig har indtjent 200.000.000 dollars mere. At Disney vedholdende bliver ved med at kalde filmen live action til trods for at alt undtagen et enkelt ubetydeligt skud i filmen er animeret, ændrer ikke på filmen er animation - en af de få genrer man ikke selv bestemmer.

    Sichlau25-07-24 09:38

  • 1

    Jeg.vil sige at The Lion King er virkelighedstro CGI, så måske skal bare lave den adskillelse i forhold til mere klassisk animation. Og de filn, hvor der anvendes motion capture, uden menneskelige karakterer vil også være at betegne som Live action, da der er menneskelige karakterer til stede, hvor det er deres bevægelser og ansigtmimik, der overføres til karaktererne. I dag svarer det jo bare til at de tager et digitalt kostume på, hvor det  tidligere var et virkeligt kostume,  der kunne kræve timers forberedelse før optagelserne gik i gang. Man kan faktisk lave en Planet of the Apes film uden menneskelige karakterer.

    Johnny4226-07-24 09:36

  • ★★★★★2

    Ja, jeg ville helt klart også betegne den nye "Løvernes konge" som en animationsfilm, men det er pudsigt, at Disney ikke vælger at gøre det – og den blev i øvrigt Oscar-nomineret for Bedste visuelle effekter, så det lader til, at den amerikanske filmbranche giver Disney medhold i dén betragtning. Men jeg læste andetsteds, at det bl.a. skyldes, at de "skød" en hel del af filmen à la "Avatar" på soundstages, hvor de bevægede sig rundt i de virtuelle omgivelser, der blev forfinet bagefter, når animationen blev færdiggjort. Men således var det ikke på samme måde computeranimeret "fra bunden af".

    Hvorom alting er, er det godt nok en vild og totalt uventet bedrift. Og mon ikke den når at overhale "Løvernes konge"?

    The Insider26-07-24 09:52

  • 1

    Jeg.vil sige at The Lion King er virkelighedstro CGI, så måske skal bare lave den adskillelse i forhold til mere klassisk animation. Og de filn, hvor der anvendes motion capture, uden menneskelige karakterer vil også være at betegne som Live action, da der er menneskelige karakterer til stede, hvor det er deres bevægelser og ansigtmimik, der overføres til karaktererne. I dag svarer det jo bare til at de tager et digitalt kostume på, hvor det  tidligere var et virkeligt kostume,  der kunne kræve timers forberedelse før optagelserne gik i gang. Man kan faktisk lave en Planet of the Apes film uden menneskelige karakterer.

    Det er rigtigt at grænserne bliver mere og mere uklare i takt med at teknologien udvikler sig og det ikke kan ses hvad der er ægte og hvad der er cgi/animation. I det hele taget er animation som genre også en underlig størrelse, da det ikke siger så meget om indholdet, men om hvordan den er blevet til. Traditionelt set var der jo lighedstegning mellem animation/tegnefilm og film til børn, men alt det har jo ændret sig.

    Ja, jeg ville helt klart også betegne den nye "Løvernes konge" som en animationsfilm, men det er pudsigt, at Disney ikke vælger at gøre det – og den blev i øvrigt Oscar-nomineret for Bedste visuelle effekter, så det lader til, at den amerikanske filmbranche giver Disney medhold i dén betragtning. 

    Ja, og så var den nomineret til en Golden Glove for bedste animationsfilm. Det var Disney vidst ikke så vilde med.

    Hvorom alting er, er det godt nok en vild og totalt uventet bedrift. Og mon ikke den når at overhale "Løvernes konge"?

    Det må den i hvert fald meget gerne for min skyld. Hellere en film med noget på hjerte end et meningsløst remake der i endnu højere grad handler om rent profit.

    Sichlau26-07-24 12:14

  • 0

    Filmen var vel måske også Pixars sidste forsøg på at skabe en blockbuster? Tænker Disney har gjort sig overvejelser om afdelingen/selskabets fremtid - forhåbentlig køber den her lige Pixar et par år eller fem. 

    steadi27-07-24 10:14

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen