Det var tidligt denne kunne anmeldes. Men fedt nok og med Johan Mesteren som keyboard bokser er det jo altid en fornøjelse. Mine piger de GLÆDER sig til vi skal se den i juleferien:) Det gør far egentlig også. Synes den første er superfed.
Anmeldelse: Frost 2
Fantasifuld fortsættelse til Disneys megahit fra 2013 giver på ingen måde fans den kolde skulder.
Lige siden den fortryllede, frigjorte prinsesse Elsa begejstret udbrød let it goooooooo! i Disneys "Frost" tilbage i 2013, har vitterligt ingen kunnet let it go (læs: give slip). Ud over at selve sangen stadig frekventerer millioner af øregange, så har filmen skabt et mastodontisk merchandiseimperium, der har affødt alt fra legetøj, kjoler og penalhuse til sikkerhedsseler, gaffatape og toiletbrætter(!) med "Frost" på emballagen. Så naturligvis giver Disney ikke slip på en så gigantisk guldgrube, og selskabet har nu opfyldt mange børns største juleønske med den længe ventede "Frost 2".
Og fordi "Frost" er blevet et gigantisk kulturfænomen, kunne man godt frygte, at filmmagerne blot ville genbruge forgængerens succesfulde opskrift – bare med større portioner af de samme ingredienser. Med andre ord: Større scenerier, større twists, større sange, større alt... Men det bedste ved "Frost 2" er, at den er så mådeholden.
Jovist, her er masser af store følelser, store sangsoloer og sågar store stenmonstre, der kan nedlægge en hel skov på et minut. Men persongalleriet er ikke blevet udvidet med en masse nye sidekicks, bare så der kan sælges nyt legetøj, og størstedelen af filmen foregår faktisk bare i én lille lund. Der spildes ikke tid på overflødige rejser. Her er heller ikke nogen ny skurk på linje med etterens sleske Prins Hans. Faktisk er her slet ikke nogen egentlig skurk. Det klæder "Frost 2" at holde igen og fokusere på de figurer, vi allerede kender, og give tid og plads til dem og deres relationer.
Så igen er førnævnte Elsa og hendes søster, Anna, i fokus. Elsa har affundet sig helt med både sin rolle som regent i kongeriget Arendelle og med sin superkraft: den imponerende evne til at skyde is ud af hænderne ligesom "X-Men"-helten Iceman. Lillesøster Anna nyder tilværelsen sammen med skovmanden Kristoff, og den talende snemand Olaf dukker jævnligt op og kilder både vennernes og vores lattermuskler med herligt bøvede bemærkninger og numre.
Men da en smuk sangstemme i det fjerne pludselig hidkalder Elsa, må hun, Anna, Kristoff og Olaf ud på en ny rejse, der potentielt kan levere svar på presserende spørgsmål som "hvorfor har Elsa superkræfter?" og "hvad skete der mon med søstrenes skibsforliste forældre?" Og selvom den første "Frost" sluttede nydeligt med søstrenes forsoning og de ondes nederlag, så beviser filmmagerne, at der sagtens kan fortælles flere historier inden for dette univers med disse fornøjelige figurer. Som sagt er "Frost 2" ikke overgearet, men forvent alligevel rigeligt med overraskende twists, hæsblæsende action og sågar en sjov reference til H.C. Andersen, hvis klassiske eventyr, "Snedronningen", i et vis omfang inspirerede filmens forfattere.
Naturligvis er der en masse nye, iørefaldende sange – dog ingen med et omkvæd lige så mægtigt og melodiøst som det i "Let It Go". Men mindre kan også gøre det. "Into the Unknown" er en smuk ballade, der kommer tættest på at være "Let It Go 2.0", og "Lost in the Woods" er en festlig, 80'er-agtig popsang med syngende rensdyr i flerstemmig sang, der vækker varme minder om A-ha og Duran Duran.
"Frost 2" har desværre ikke nær så meget stof til eftertanke eller et lige så fast greb om følelsesapparatet som to af Disneys andre, nyere perler: "Vaiana" og "Zootopia". I forhold til sine søskende har "Frost 2" bare ikke lige så mange lag i sin historie eller lige så meget kød på sine karakterer (Kristoff føles endda ret overflødig hér). Men "Frost 2" er i sidste ende en solid, skarpskåret animationsfilm, der er helt på højde med etteren, og man kan kun håbe, at Disney ikke vil let it go før "Frost 3".