Uha, der er mange ting i spil i denne debat :)
Lad mig blot for en god ordens skyld tilslutte mig at have den holdning, at rigtig meget i filmproduktionsverdenen i disse år, tager afsæt i "politisk korrekthed", uanset hvor infernalsk nogle så måtte mene, mine motiver for at mene dette, måtte være .... det var en god vending, den må jeg bruge i et andet afsnit :)
Hvis verdenen var et ideelt sted, så fokuserede manuskriptforfattere ikke på diversitet og mangfoldighed i et etnicitet, køns- eller seksualitetsperspektiv for at brygge en historie sammen, men satte pennen på papiret fordi man havde en idé.
På samme måde som man ikke i Bollywood, Tyrkiet, Brasilien og Tjetenien synderligt bekymrer sig om rollebesætningens ophav, når man flikker film sammen.
Den "gode historie" kan dog SAGTENS flikkes sammen under en mere rigid hensyntagen til denne diversitet, hvis man ønsker det, men det bliver altså et spørgsmål om politisk korrekthed, når der netop sidder identitetsbevægelses græsrodsbevægelser, som har mediemæssig dækning og succes med at give deres krænkelser over alt og intet til kende, som de skylder på fatfobi, transfobi, homofobi og patriarkalske normer, når en fed/transseksuel/homoseksuel på det hvide lærred ikke spilles af en tilsvarende skuespiller med samme fysiologiske træk. Når originale forlæg af bøger og franchises pludselig skal søges lavet om og personer skifte køn, etnicitet eller seksualitet i en misforstået opfattelse af, hvad diversitet og mangfoldighed er.
Jeg tror hverken Wayne, Sølvfisken eller undertegnede er drevet af et gran af fobiskhed af nogen som helst art.
Jeg vil slutteligt lige fokusere på et udsnit af, hvad Insider skriver herunder.
Du er en hvid, heteroseksuel mand i et skønt velfærdssamfund. Du kan måske føle, at du har forstået pointen, men hverken du eller jeg kan tale på vegne af milliarder af andre med talløse forskellige standpunkter og orienteringer i livet fordelt ud over 200+ nationer fra vores danske domiciler.
Kommentar: Jeg vil godt påpege STÆRKT, at jeg IKKE tager Insider til indtægt for nedenstående, som er MIN beskrivelse af, hvorledes jeg ser, at denne opfattelse er blevet misbrugt til at advokere for indskrænkelser i vore grundlovsfæstede friheder og rettigheder som individer. Det er en kommentar til vores tidsånd og hvad denne har affødt.
Det er netop essensen, at jeg som hvid heteroseksuel mand - opvokset i et informationssamfund, hvor oplysning står i centrum for vores civilisations stade i et demokratisk, friheds- og rettighedsmæssigt perspektiv - netop KAN tale på vegne af millarder af andre, som måtte være mindre oplyste.
Fordi det basalt set er måden, hvorpå civilisationer er blevet civiliserede. At man ikke behøver at opleve. At have prøvet. At være blevet skudt. At være blevet tortureret. At være blevet undertrykt. At være homoseksuel. Transseksuel. Kvinde. Muslim. Indianer. Jøde. Eller en gris på vej til slagtning på en alt for lang køretur gennem Europa.
FOR AT KUNNE UDTALE SIG. LEVE SIG IND I. HAVE EMPATI MED!
Jeg tror ikke på, at alle normer og værdier er lige meget værd. Det er en opfattelse, som sætter lighedstegn mellem loplysning og undertrykkelse og de vidt forskellige konsekvenser heraf. Det kan man bl.a. aflæse på diverse ilande ndeks over lighed, frihed og velfærd (se kommentar med * længere nede)
At oplysning og viden giver os empati til at sætte os i andres sko og udtale os fornuftigt herom. På dette grundlag hviler al vestlig uddannelse. Det er grunden til, at vi kan udtale os om kvinders vilkår før de fik stemmeret i 1915. Grunden til, at jeg kan udtale mig kritisk om totalitære ideologier selvom jeg ikke har oplevet deres undertrykkelse. Grunden til at jeg kan flæbe som en tøs, hver gang jeg ser "Guess Who is Coming to Dinner", fordi jeg kan sætte mig i de portrætteredes sko.
Der er startet en bevægelse, som reelt søger at underminere hele dette essentielle forhold i oplysningssamfundets opbygning.
Jeg så det eksekveret i Sverige under deres afart af Folkemødet, Almedalsveckan, hvor hvide mennesker i et debatlokale blev sat bagerst i lokalet og bedt om IKKE at udtale sig om forhold, som berørte folk med en anden hudfarve end hvid, fordi de ikke var "rasifierede". Dvs. de ikke havde den rette hudfarve til at udtale sig.
Udfra denne opfattelse, så er "den rigtige hudfarve" for at have en demokratisk ret, pludselig legitimeret igen. Black Lives Matters. White .... not so much. At sidde bagerst i bussen i Alabama er nu bagerst i et debatlokale i Sverige.
"Du kan ikke tale med om .... fordi du ikke har det rette køn, rette sekusalitet, rette etnicitet".
Jeg er en smule rystet over, at vi i 2020 ser en mentalitet i vækst hos især unge, som legitimerer rettighedsindskrænkninger for udvalgte mennesker, udfra fysiologiske kendetegn.
Og en smule sarkastisk over, at det selvsamme segment i andre henseender argumenterer stærkt imod racisme og fasisme, uagtet deres selvsamme motiver, som dem selv.
Og her en kommentar til * længere oppe, fordi jeg netop forventer en kommentar på denne. Som oplyst ved vi godt, at en stor del af vestens velfærd bygger på kolonialisering af andre lande og impeirialisme. Det er en oplysthed, som vi i vesten IKKE besad for 100-200 år siden. Evolution tilsiger os at blive klogere over tid og når man sidenhen opnår et bevidshedsstade, hvor man indser, at man som civilisation har været anledning til andres ulykke gennem bl.a. slaveri og udbytning, så er man sig det ansvar bevidst.