"Ad Astra"-instruktør er træt af folks kritik
Sci-fi-filmen med Brat Pitt er blevet stærkt kritiseret for sin videnskabelige unøjagtighed.
James Grays "Ad Astra" fik generelt positive anmeldelser og endte også på en 10.-plads på Moovy-redaktionens liste over 2019's bedste film. Finansielt blev "Ad Astra" dog et mindre flop, idet den blot indtjente 128 mio. dollars på verdensplan og havde kostet 90 mio. dollars at producere.
I "Ad Astra" spiller Brad Pitt astronauten Roy McBride, som rejser ud mod solsystemets yderkant for at finde sin forsvundne far (Tommy Lee Jones), som udfører nogle gådefulde eksperimenter, der truer menneskeheden på Jorden.
Men selvom filmkritikerne generelt var glade for filmen, så var alverdens videnskabsfolk til gengæld enormt utilfredse med sci-fi-filmen – nærmere bestemt med filmens troværdighed.
I en række tweets kritiserede den kendte astrofysiker Neil deGrasse Tyson filmen for dens skildring af tyngdekraftens effekt i det ydre rum, skyggernes udformning på Månens overflade samt plottets brug af rumpirater, der dukker op i en central actionsekvens.
NBC News og Esquire har også trykt kritiske artikler om filmens troværdighed eller mangel på samme, men nu har James Gray, der både instruerede og skrev filmen, fået nok.
I et nyligt live-interview på Instagram sagde Gray, at kritikken gik ham på, fordi kritikerne overså, hvad det var for en slags historie, han gerne ville fortælle:
"Vi forsøgte at fortælle en fabel i det ydre rum. Det gik mig på, når folk sagde: 'Jamen, i virkeligheden ville håret svæve, fordi der ikke er nogen tyngdekraft i rummet, eller [Brad Pitt] ville ikke kunne flyve gennem [Neptuns ringe].' For mit vedkommende er det en åndssvag kritik.
"Man læser ikke myten om Ikaros og tænker: 'Du kan ikke flyve ved at smække voks på fjer.' Det er naturligvis sandt, men det centrale er metaforen. Jeg og [fotografen] Hoyte von Hoytema forsøgte at skabe noget mytisk lidt ligesom en fabel. Sådan skød vi filmen. Det er en visuelt fængslende film."
Kort sagt: det var vigtigere for Gray at fortælle en gribende historie om en søns søgen efter sin far, end det var at skabe en videnskabeligt korrekt sci-fi-film.