Det både undrer mig og ægrer mig, at "Power Rangers" filmen fra 2017 ikke fik en mere positiv modtagelse, så der kunne være blevet lavet et par sequels med samme skuespillere og instruktør, for her synes jeg faktisk, at man beviste at man sagtens kunne få en rigtig god film ud af et umiddelbart fjollet kildemateriale.
For selvom Power Rangers tilbage i 90'erne fremstod kikset, så lå der stadig muligheder i selve mytoligien og universet bag som blot manglende de rette kreative mennesker til at få det ud til et bredere publikum. Det skete så efter min bedste overbevisning i 2017, hvor man ramte den helt rigtige balance mellem det seriøse og det humoristiske, med god opbygning af karakterene og deres indbyrdes forhold inden den store ramasjang meldte sin ankomst.
Flotte effekter og fed action gjorde desuden også, at jeg synes 2017 udgaven var en fremragende og svært underholdende film.
Når alt det så er sagt, glæder det mig trods alt, at der er Jonathan Entwhistle der står bag de kommende projekter, da "Im Not Okay With This" er ret genial. :)