Jeg elsker T1 og T2. De hører til mine favoritter igennem tiderne. Jeg synes blot, at historien er sluttet med T2 og kan ikke se, at der kan skabes noget som kan leve op til disse to ikoniske actionfilm. Fint nok de mener at kunne redde en franchise, ved at nulstille de mere eller mindre tvivlsomme efterfølgere. Jeg tror bare ikke helt på det......Jeg ved heller ikke om jeg synes der er grund til at smide Arnold og Linda ind atter engang. Eller måske er der? Det er et begrænset univers, skal filmene have noget med hinanden at gøre og skal de ikke, så kan man debattere om det er en T-film. Jeg ved sgu ikke helt:-/
"Terminator 6" finder sin manuskriptforfatter
Filmen kommer angiveligt til at kickstarte en ny "Terminator"-trilogi, som ignorerer alle fortsættelser efter "Terminator 2: Dommedag".
"Terminator"-bagmanden James Cameron og "Deadpool"-instruktøren Tim Miller knokler på en ny, sjette "Terminator"-film om menneskehedens kamp mod Skynets grumme robotter.
Og nu har d'herrer fået en manuskriptforfatter med om bord: Billy Ray, som bl.a. skrev manus til den første "The Hunger Games", "State of Play" og "Captain Phillips". Ray blev Oscar-nomineret for sin drejebog til Paul Greengrass' sidstnævnte, autentiske thriller.
HASTA LA VISTA, SEQUELS!
Cameron har allerede bekræftet, at den nye "Terminator"-film vil ignorere alle franchisens fortsættelser ud over "Terminator 2: Dommedag", som for nylig havde repremiere i de danske biografer og blev belønnet med topkarakter af Moovys anmelder.
Det vil altså sige, at begivenhederne i "Terminator 3: Rise of the Machines", "Terminator Salvation" og "Terminator Genisys" ikke længere betragtes som godkendt kanon.
Desuden vender både Arnold Schwarzenegger og Linda Hamilton tilbage foran kameraet som hhv. T-800-terminatoren og Sarah Connor: moderen til menneskehedens fremtidige frelser, John Connor.
"Terminator 6" er hverken blevet tildelt en premieredato eller officiel titel, men den får formentlig premiere i 2019 eller 2020.